Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Flere kvindelige ledere uden brug af kvoter


03.05.2012

Det skal til enhver tid primært være en leders evner og erfaring frem for køn, som afgør, om vedkommende er den bedst kvalificerede til at bestride et lederjob. Derfor er det ifølge formanden for Lederne Svend Askær sund fornuft, når regeringen i sin nye model for at få flere kvinder i ledelse og bestyrelser definitivt har besluttet at droppe tanken om kvoter. I stedet pålægges de cirka 1.100 største virksomheder i Danmark selv at opstille konkrete måltal for antallet af kvindelige ledere i den øverste ledelse.                            


Heller ikke lederne på de danske arbejdspladser ønsker kvoteordninger. Ifølge en undersøgelse, Lederne foretog i 2011, fastslår 77 procent af de mandlige ledere og 65 procent af de kvindelige ledere, at kvoteordninger ikke er en god løsning til at rette op på kvindernes relativt lave repræsentation på direktionsgangene. Kun fem procent af mændene og kun 13 procent af kvinderne går ind for kvoter.

Ifølge undersøgelsen fra Lederne mener et stort flertal af de adspurgte ledere, at gennemsigtighed i rekrutteringsprocessen og en fortsat holdningspåvirkning af virksomhederne er de mest brugbare redskaber. I rækken af muligheder kommer kvoterne ind på en klar sidsteplads og dermed som den løsning, lederne synes dårligst om.

- Jeg glæder mig over, at regeringen nu opgiver kvoterne og i stedet pålægger alle de store virksomheder at opstille konkrete mål for an-delen af kvinder på topposter. Den generelle samfundsudvikling og de klare tal for kønsfordelingen på uddannelsesområdet baner vej for en udvikling, som virksomhederne skal undersøtte med realistiske og forpligtende målsætninger, fastslår Svend Askær.

I Lederne blev der i 2010 udarbejdet en målsætning om, at 40 procent af ledelsen på næsthøjeste ledelsesniveau og 25 procent på øverste niveau inden 2012 skulle være kvinder. Begge mål blev nået. På øverste ledelssniveau udgør kvinderne i dag 40 procent.

Blandt Ledernes 103.000 medlemmer udgør kvinderne 26 procent.

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne