
Butikslederne er nu den suverænt største medlemsgruppe, idet over 12 procent af organisationens medlemmer tjener til dagen og vejen i detailhandelen.
Salg- og marketingchef hos Lederne Uffe Daub vurderer, at den store vækst blandt andet hænger sammen med den turbulente økonomiske situation, som mange butikker befinder sig i.
- Konsekvenserne af krisen er meget tydelige at se i butikkerne, hvor mange tvinges til at dreje nøglen om, mens andre skærer hårdt i medarbejderstaben. Behovet for et økonomisk sikkerhedsnet og jobrådgivning er kraftigt stigende, og derfor vælger mange ledere fra butikkerne i øjeblikket at melde sig ind hos Lederne, siger Uffe Daub.
Næsten halvdelen, 45 procent, af de nyindmeldte butiksledere er kvinder.