
Her giver 18 procent af de 1.965 adspurgte ledere udtryk for, at en seniorpolitik er med til at mærke de ældre medarbejdere som svage medarbejdere. Kim Møller Laursen, analysechef hos Lederne, understreger dog, at mere end seks ud af 10 er uenige i påstanden.
- Netop det at have og arbejde med en seniorpolitik kan være med til at nedbryde myten om, at seniorer er svage. En seniorpolitik er en god mulighed for ældre medarbejdere til at blive på arbejdspladsen, måske på nedsat tid. Jeg er sikker på, at ældre medarbejdere derfor opfatter en seniorpolitik positivt og ikke som et negativt stempel, siger Kim Møller Laursen.
Ifølge undersøgelsen har halvdelen af danske virksomheder en seniorpolitik.