
Kun hver femte adspurgte leder, 20 procent, vurderer, at yngre medarbejdere er hurtigere til at løse opgaver end seniormedarbejderne. Kun 17 procent af lederne oplever, at yngre er skrappere til at håndtere flere opgaver samtidig, mens endnu færre, 13 procent, mener, at de yngre er mere produktive.
- På langt de fleste arbejdspladser oplever lederne det som et plus med et aldersmæssigt miks af yngre og ældre medarbejdere. Og undersøgelsen understreger, at det ud fra en lang række parametre betaler sig at fastholde ældre og erfarne medarbejdere på virksomhederne, siger analysechef hos Lederne Kim Møller Laursen.
Der er dog ifølge undersøgelsen punkter, hvor lederne vurderer, at de unge giver seniorerne baghjul. Det gælder for eksempel i forhold til it-kompetencer og evnen til at være forandringsparat.
Undersøgelsen i sin helhed offentliggøres senere på måneden.