
Hun oplever, at ledere simpelthen ikke har været opmærksomme på værdien af at have et netværk, og at det netværk, de nu engang måtte have, derfor ofte er utilstrækkeligt i en jobsøgningssituation.
- Faktum er, at det i mange tilfælde er for sent at etablere et netværk, når man skal bruge det her og nu, og især hvis det handler om jobanbefalinger. Netværk handler om relationer, som skal modnes, passes og plejes, inden man kan forvente at få noget igen. Et netværk er ikke et tag-selv-bord, men er - netop fordi det er funderet på relationer – noget, man skal opbygge, pleje og behandle med omtanke, siger Vibeke Skytte.