
Det går ud over både effektiviteten og arbejdsglæden, mener den amerikanske professor Jody Hoffer Gittell. Hun fastslår, at hvis man vil undgå, at en faggruppe eller afdeling kører sololøb, må man som leder arbejde benhårdt på, at medarbejderne lærer at respektere hinandens job. Gittel peger blandt andet på individuel belønning som en hæmsko for det gode samarbejde.
- Hvis folk kun belønnes for deres eget arbejde, så fokuserer de på det og blæser på de andre. Men hvis de belønnes kollektivt, så ser vi, hvordan de pludselig interesserer sig for de andre og hjælper med at gøre den fælles arbejdsgang mere smidig, siger hun til Ledelse i Dag.