
- Travle dage er i sig selv ikke noget problem, tværtimod. Det kan give energi og en oplevelse af, at arbejdet er meningsfuldt. Det man skal være opmærksom på er både, hvordan den enkelte medarbejder håndterer travlheden og organisationens beredskab omkring stress. Hvis en medarbejder først går ned med stress, kan det være en alvorlig og langvarig affære med konsekvenser for både medarbejderen og arbejdspladsen, siger Signe Tønnesen, arbejdsmiljøkonsulent hos Lederne.