Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Adresser kritikken til den rette


26.10.2011

Hvordan håndterer lederen, at lederkollegaen til en privat sammenkomst brokker sig voldsomt over direktøren? Det er spørgsmålet i ugens dilemma, hvor ledelsesrådgiver hos Lederne, Trine Dilèng, råder lederen til at sige fra overfor kollegaens opførsel.


Lederen synes, at den nye direktør Søren er noget "grøn", men anerkender, at han trods turbulens har ledt jer nogenlunde helskindet igennem krisen. En weekend er lederen til en privat sammenkomst, hvor lederkollegaen Tanja også er til stede. Hun begynder straks at tale dårligt om Søren, hvilket gør lederen ilde tilpas. Hvad skal lederen gøre efterfølgende?

- Som leder eller kollega får man nogle gange nogle informationer, som man egentlig ikke ønsker at få. Man bliver rodet ind i noget, som man helst vil være foruden. Her er det vigtigt, at lederen stopper op, tager sig en tænkepause og beslutter sig for sin egen videre rolle i forløbet, både i forhold til relationen til personen og i forhold til den nye viden, siger Trine Dilèng.

Ud af dem fem mulige løsningsforslag peger hun på løsning tre, hvor lederen tager en samtale med Tanja.

- Her kan han sige fra over for hendes opførsel og gøre Tanja opmærksom på, at hun som leder ikke bør lade den form for kritik komme ud mellem sidebenene til en fest, men bør adressere den til dem eller den, der kan gøre noget ved hendes frustration, siger Trine Dilèng.

Hun understreger endvidere, at samtalen kan være af betydning for de to kollegers fremtidige relation.

- I samtalen kan gruppelederen tydeliggøre over for Tanja, at han fandt det ubehageligt at være vidne til hendes bagtalelse, og forklare, at hun overskred hans grænse. Den ærlige dialog vil være til gavn for deres fremtidige relation og samarbejde, afslutter Trine Diléng.

Ugens Dilemma udvikles af Lederne i samarbejde med Berlingske.


Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne