
Det er de yngste grupper, som indtil nu har haft størst udbytte af det svage opsving, der har været i foråret. Siden ledigheden for ledere toppede i februar 2010, er ledigheden faldet med 22 procent for ledere under 40 år, 17 procent for ledere i 40’erne og 14 procent for ledere på 50 år og derover.
- Det er positivt, at ledigheden er begyndt at falde for alle aldersgrupper. Det tyder på, at virksomhederne ser lidt mere positivt på fremtiden, og at konjunkturerne så småt er ved at vende, siger Niels Aagaard, arbejdsmarkedschef hos Lederne.