
- Der er ingen grund til at skjule, at banksektoren har udmærket sig på alle de felter, hvor det handler om inkompetente og kritisable forhold og beslutninger, skriver Steen Hildebrandt i en klumme i det nye nummer af magasinet Lederne.
Han betegner den undskyldning for bankernes andel i finanskrisen, som Finansrådets formand Peter Straarup leverede i sidste måned, som forkert timet.
- Tiden var forpasset. Arrogancen havde været for stor og for massiv. Og så har en undskyldning den modsatte virkning af det tilsigtede, mener Hildebrandt.