Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Tag ansvar for arbejdsmiljøet


24.03.2010

Hvordan håndterer du chefen, der tror, han ved alt om ledelse? I Ugens Dilemma står en teamleder overfor udfordringen at skulle tackle den mangeårige leders gammeldags, autoritetstro ledelsesstil. Lev op til dit medansvar i afdelingen, og indkald chefen til et møde, lyder rådet fra ledelsesrådgiveren.


Det kan være vanskeligt at få skabt en dialog med en chef, der mener at have alle svarene selv. Det skaber misstemning i en afdeling, hvor særligt den kvindelige teamleder, Heidi, mærker chefens kontrollerende adfærd. Selvom dit eget forhold til chefen egentlig fungerer udmærket, er du stadig forpligtet som teamleder i afdelingen til at få skabt et godt arbejdsmiljø og fair arbejdsforhold for alle, mener ledelsesrådgiver hos Ledernes Hovedorganisation, Helle Bruun Madsen.

- Den ældre chef Erik oplever, at hans yngre teamledere sætter spørgsmålstegn ved den ledelsesstil, som han har lænet sig op ad i en menneskealder. Erik svarer igen ved at gøre, som han plejer: Han bruger kontrol over for Heidi og demonstrerer derved sin magt. Spørgsmålet er så, hvad den nye teamleder skal gøre. Det letteste vil naturligvis være, hvis teamlederen lader som ingenting, fordi han ikke selv bliver direkte udsat for chefens luner. Men det går bare ikke. Som teamleder har man et medansvar for trivslen og samarbejdet på arbejdspladsen, herunder for at konflikter bliver taget op og forsøgt løst, siger Helle Bruun Madsen.

Ud af de fem mulige løsningsforslag peger Helle Bruun Madsen først og fremmest på valgmulighed nummer 3.

- Jeg anbefaler teamlederen at indkalde Erik til et møde, fordi teamlederen derved tager et medansvar for at få samarbejdet med chefen til at fungere. Ved at tage samtalen under fire øjne viser teamlederen respekt for Erik, som jo gerne skulle bevare sin værdighed. Tager Erik positivt imod teamlederens initiativ, kan han jo overveje at ”kombinere” med en løsning 4 og få en neutral part – en ekstern konsulent – til at hjælpe processen på vej, så ingen af de involverede taber ansigt, siger Helle Bruun Madsen.

Det kan i sidste ende nemlig også vise sig at være til gavn for teamlederen selv, der ”får udviklet sine kompetencer i konflikthåndtering og dermed bliver en erfaring rigere, som han kan bruge i sit lederjob,” afslutter Helle Bruun Madsen.

Ugens Dilemma udvikles af Ledernes Hovedorganisation i samarbejde med Berlingske Tidende.

Bliv en bedre kommunikatør
Få inspiration til valg af kurser, der styrker dine evner til at kommunikere effektivt.

Se liste med kurser
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne