
Ordningen er midlertidig og gælder for personer, der fylder 64 år i perioden 2010-2016.
Betingelserne for ret til skattenedslag er, at:
- du skal have arbejdet 117 timer om måneden (27 timer om ugen), fra du er 60, til du fylder 65 år
- du skal have en gennemsnitlig årlig bruttoløn på mindre end 550.000 kr. i de tre år, hvor du fylder 57, 58 og 59 år
- du tjener mindst 159.000 kr., fra du fylder 60 år til og med det indkomstår, hvor du fylder 64 år. Du kan altså ikke gå på pension, lige så snart du fylder 64 år.
Husk, at hvis du opfylder betingelserne kan dine løntimer også medregnes til udbetaling af skattefri præmie, når du fylder 65 år.
Sådan optjenes nedslaget Skattenedslaget optjenes fra du fylder 60 år til og med hele det indkomstår, hvor du fylder 64 år med 20.000 kr. om året. Hvis du har været arbejdsløs i en periode, tæller denne ikke med som fuldtidsbeskæftigelse, og det kan koste dig skattenedslaget.
Du får brev fra ATP angående skattenedslaget, og det er SKAT, der udbetaler pengene direkte til din Nemkonto.