
- Når der er krise, skal lederne kunne argumentere over for chefen derhjemme, hvorfor de er med. Lige nu ligner det et udskilningsløb. Kun de, der forstår kravene til dokumenteret udbytte, vil overleve, siger Christian Stadil til det nye nummer af magasinet Lederne, som udkommer på fredag.
Tendensen bekræftes af Christina Ørnstrand fra netværket VinderKvinder.
- Mine deltagere er benhårde kvinder, som stiller krav om at få færdigheder med hjem. De kommer ikke for hyggens skyld. Det sidder på rygraden af dem, at de skal kunne dokumentere, at de bruger tiden effektivt og skal hjem og integrere ny viden i virksomheden, siger Christina Ørnstrand.