
Nepotisme i familieejede virksomheder er ikke et ukendt fænomen. Men hvordan skal medarbejderen - hvis fremtidige karriere er på spil - forholde sig? Skal han gøre alt for at blive kørt i stilling til en forfremmelse hurtigst mulig, eller skal han anse kampen for tabt?
I en kommentar til dilemmaet siger ledelsesrådgiver Trine Diléng bl.a.:
- I dette dilemma har marketingkoordinatoren fortalt sin chef, at han har lederambitioner. Det er godt, men det kan ikke stå alene. Han skal også sikre sig, at de sammen lægger en plan for, hvordan han rent faktisk kommer i position til stillingen som marketingchef, og hvilke resultater han skal skabe. Jeg vil anbefale marketingkoordinatoren løsning fem, hvor han tager en dialog med sin chef og spørger ham direkte, om det passer, at Frederik skal være marketingchef.