Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Mistanke om alkoholmisbrug sætter lederskabet på prøve


17.02.2010

De fleste virksomheder har en alkoholpolitik – men ofte begrænser den sig til et forbud mod indtagelse af alkohol på arbejdspladsen. Når lederen mangler nogle konkrete guidelines at rette sig efter, kan det være svært at agere i situationer, hvor en medarbejder er under mistanke for at have et alkoholmisbrug.  


Når der verserer rygter om, at en medarbejder møder beruset op på arbejde, er lederen nødt til at forholde sig til problemet. Men hvordan adresserer han problemet? Skal han stole på rygterne, konfrontere den pågældende medarbejder, eller tage emnet op på næste møde? Læserne har hver deres syn på sagen, men hvad mener rådgivningschefen?

I en kommentar til dilemmaet siger ledelsesrådgivningschef Vibeke Skytte bl.a.:

- Det er ikke en let opgave at gribe ind, når man som leder opdager, at en medarbejder måske har et alkoholproblem eller en anden form for misbrugsproblem. Lederen vil forsøge at undgå at tage fejl, men som grundregel er der kun én ting at gøre, og det er at tage tyren ved hornene. Det, der i første omgang kan se ud som en umulig og konfliktfyldt opgave, vil i mange tilfælde ende som en succeshistorie. 

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne