
I første kvartal 2008 havde Ledernes A-kasse 8.621 ekspeditioner af den såkaldte VEU-godtgørelse. Det antal var helt oppe på 16.606 i første kvartal i år. En positiv udvikling, mener direktør i Ledernes Hovedorganisation Gert Bronton.
- Den nærmest eksplosionsagtige stigning skyldes formentlig, at virksomhederne på grund af krisen i højere grad benytter sig af muligheden for at kompetenceudvikle medarbejderne samtidig med, at de kan modtage VEU-godtgørelse og derved belaste lønkontoen mindre. Det er kun glædeligt, at virksomhederne nu gør endnu mere for at holde på medarbejderne og forbedre uddannelsesniveauet, så de er klar, når det igen går opad, siger Gert Bronton.