Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledere skal forhandle løn lokalt


23.09.2010

Ledere skal have større mulighed for at forhandle individuel løn i staten, mener forhandlingschef hos Lederne Bo Vistisen.


Det skal være slut med det centraliserede overenskomst- og lønsystem i den offentlige sektor, som vi kender det i dag. I stedet skal det i højere grad være muligt for ledere at forhandle løn lokalt og dermed sikre en moderne, effektiv og velfungerende offentlig sektor, lyder det fra Lederne.

- En større individualisering af lønnen vil være fornuftigt. Ved at nedbryde nogle af de barrierer der findes i lønsystemet og i højere grad give flere ledere forhandlingsretten, vil man blandt andet kunne bruge løn som værktøj til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere, siger Bo Vistisen.
 
Han henviser til en undersøgelse, som Lederne har foretaget, hvor kommunale ledere blandt andet er blevet spurgt om løn som ledelsesværktøj. Og svaret er klart. 74 procent af de adspurgte ledere mener, at en bedre mulighed for individualisering af medarbejdernes løn på sigt vil gøre det lettere at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. 64 procent mener, det vil skabe bedre
resultater, og 54 procent siger, at en individualisering af egen løn vil gøre dem mere tilfredse og engagerede.
 
- Ved at afbureaukratisere det offentlige lønsystem, vil man give ledere mere ledelsesrum. I sidste ende vil det være til gavn for både borgere, medarbejdere og ledere, fastslår Bo Vistisen.
 
Han påpeger, at der allerede findes områder i det offentlige, hvor muligheden for individuel løn eksisterer, men flere er tilbageholdende med at udnytte muligheden.
 
- Der findes i højere grad en lighedskultur i den offentlige sektor end i den private. Det kan medvirke til, at nogle er tilbageholdende med at anerkende en god indsats. Ledere skal være bedre til at udnytte de muligheder, som allerede findes nogle steder, mere optimalt, siger Bo Vistisen.

A-kassen for alle ledere
Ledernes A-kasse er Danmarks 5. største a-kasse med mere end 98.000 medlemmer, og samtidig er vi én af de billigste.

Meld dig ind 
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne