Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Lad det dårlige humør blive hjemme


14.07.2010

Også ledere oplever dårlige morgener, hvor skænderier med familien får humøret til at dale ned under nulpunktet. Men hvordan tackler man sit dårlige humør, når man ikke blot har ansvar for sig selv, men skal lede et team? Skal man blive hjemme til humøret er tåleligt, eller kan man fortælle medarbejderne, at man har en dårlig dag? Rikke Andreasen, ledelsesrådgiver hos Lederne, er ikke i tvivl om Ugens Dilemma.


- Lederens dårlige humør skal parkeres uden for arbejdspladsen. Ingen medarbejdere – og ingen virksomhed – er tjent med, at lederen lever sit dårlige humør ud på jobbet. Og ingen leder er tjent med at udstille sin sårbarhed på jobbet, siger Rikke Andreasen.

Hun anbefaler derfor løsning to, hvor lederen går på arbejde og lader som ingenting. Hver leder må finde sin egen måde at tackle sine private følelser på. Det vigtigste er, at lederen kender sig selv godt nok til at vide, hvordan han håndterer sit dårlige humør uden at lade det gå ud over medarbejderne.

- Måske skal han ringe til en god ven, måske tale med en nær kollega. Eller måske skal han bare glæde sig ved at ”holde fri” fra de hjemlige skærmydsler og hente energi og overskud i arbejdstiden. Med lidt held kan sidegevinsten blive, at han får et nyt perspektiv på sin private situation, afslutter Rikke Andreasen.

Ugens Dilemma udvikles af Lederne i samarbejde med Berlingske Tidende.

Der er ikke valgt nogen komponent.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne