
Ledelsesrådgiverne i Ledernes Hovedorganisation får ofte henvendelser om for eksempel manglende adfærdsændringer eller samarbejdsproblemer med medarbejdere eller nærmeste chef. Men når problemstillingen bliver konkretiseret, viser det sig ifølge Vibeke Skytte i mange tilfælde i bund og grund at handle om kommunikation. Derfor er det blandt andet vigtigt, at lederen kender sig selv som kommunikator for at få sit budskab klart igennem.
- Man kommer ikke langt med envejskommunikation, så hvis man som leder forstår at bruge sin selvindsigt og se situationen fra medarbejdernes eller chefens side og inviterer til dialog om problemer og løsninger, opnår man en langt større gennemslagskraft og effektiv kommunikation, skriver Vibeke Skytte i en klumme.