Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Hver tredje leder får bonus


29.11.2010

Bonusordninger er stadig en del af lønpakken for flere ledere. Hver tredje leder i det private erhvervsliv, 33 procent, har et element af bonus i sin lønpakke, viser Ledernes nye lønstatistik. Dermed er niveauet det samme som sidste år.


For de fleste ledere er bonus en lille del af den samlede løn. Kun for 4,2 procent af lederne udgør bonussen 20 procent af lønnen eller mere.

Ledernes formand Svend Askær mener, at vi nok kommer til at se en stigning i brugen af bonusordninger i løbet af de næste år.

- I krisetider er der ikke den store motivation til at få bonus i lønpakken. Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at niveauet er det samme som sidste år. Når krisen begynder at aftage, som det så småt lader til, vil vi højst sandsynligt se en stigning i bonusaflønning igen, siger Svend Askær.

Han understreger vigtigheden af, at man kan leve af sin grundløn, og at bonus er en fryns, der kommer oveni.

Får du den rigtige løn?
Tjek din markedsværdi med Ledernes Lønstatistik.

Tjek din løn
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne