
Vibeke Skytte, afdelingschef i Lederne, finder udviklingen positiv, men advarer mod at hvile på laurbærrene. Selvom udviklingen går den rette vej, går det stadig langsomt, og der er plads til forbedring, fastslår hun.
- Det er vigtigt med kvinder på mellemlederniveau, da det er afgørende for, at vi får flere kvinder på topposter og i bestyrelseslokalerne, hvor kvinderne stadig halter efter. Mangfoldighed i ledelse er en styrke, og det er vigtigt, at arbejdspladserne afspejler samfundet i øvrigt, siger Vibeke Skytte.
Kvinderne udgør næsten en fjerdedel, 24 procent, af medlemsskaren på 97.000 ledere. For fem år siden var 19 procent kvinder, og for 20 år siden var kun 12 procent af Ledernes medlemmer kvinder.