
Sygdom og arbejde behøver ikke at udelukke hinanden. Sådan lyder budskabet i den nye store sygefraværskampagne ”Syg med job”, som blev skudt i gang i sidste uge. Det er Lederne sammen med Beskæftigelsesministeriet og en række øvrige organisationer, der står bag kampagnen.
Plakater, foldere og skrabelodderDu har maske allerede set annoncerne med de Halfdan Rasmussen inspirerede rim som ”Hjerteopereret hjerneforsker tester tankebaner” eller ”Rygskadet receptionist koordinerer kalendere”. Fra i dag har du mulighed for at få plakaterne, der er en del af en større gratis kampagnepakke. Pakken indeholder også foldere om sygdom og arbejde, og den beskriver kort de nye værktøjer, som kan sikre en god dialog om sygefravær.
Kampagnepakken består desuden af skrabelodder, som du kan uddele på virksomheden. Skrabelodderne giver mulighed for at skrabe et rim og vinde en iPhone.
Det kan være svært at tale om sygdom
- Kampagnepakken er et godt tilbud, som vi kun kan anbefale, at man som leder benytter sig af. Det kan være svært at tale sygdom, men et konkret materiale som dette, der på en varm og humoristisk måde tager fat om emnet, kan være en god måde at få sat gang i en snak om emnet ude på virksomhederne på, siger Malene Salskov Amby, arbejdsmiljøkonsulent hos Lederne.
Hun understreger, at det samtidig giver mulighed for som leder at gå foran og vise, at der skal være plads til medarbejdere på arbejdspladsen, som på grund af sygdom ikke er i stand til at arbejde 100 procent.
Du kan bestille kampagnepakken
her