Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Fyringer skal være personlige


30.06.2010

Hvordan afskediger man to medarbejdere på den bedst tænkelige måde? Ugens Dilemma stiller skarpt på fyringsrunden, hvor ledelsesrådgiver Helle Bruun Madsen råder lederen til både at tage hensyn til de afskedigede og de tilbageblivende medarbejdere.


I en virksomhed med fald i omsætningen og en fyringsrunde tidligere på året, er der igen varslet afskedigelser. Lederen har valgt Heidi og Morten, men ved af erfaring, at opsigelserne skaber uro i virksomheden.

- Anstændighed og ”rettidig omhu” bør være nøgleord i enhver afskedigelsessag. Derfor bliver lederen nødt til at tage den ”vanskelige samtale” med Heidi og Morten ansigt til ansigt. Og jo før jo bedre, fastslår Helle Bruun Madsen.

Hun anbefaler løsning nummer 2 ud af de fem mulige til dilemmaet, hvor lederen kalder Heidi og Morten ind på sit kontor og afskediger dem personligt.

- Det er centralt, at lederen tager hånd om de to medarbejdere og sikrer sig, at de ikke bare bliver overladt til sig selv efter at have fået opsigelsen. Lederen bør dog vise hensyn til Heidi og Morten og tage en individuel samtale med dem, så de begge har mulighed for en fortrolig samtale. Uanset i øvrigt hvor godt et indbyrdes forhold de to medarbejdere har til hinanden, siger Helle Bruun Madsen.

Derudover peger hun på, at lederen i samarbejde med Heidi og Morten bør aftale, hvad der skal meldes ud til kollegerne om afskedigelsen og dermed også give dem mulighed for at tage ordentlig afsked.

- Endelig anbefaler jeg virksomheden som sådan at bygge et beredskab op og skrive en drejebog til at håndtere fremtidige afskedigelser. I virkeligheden kan det siges meget kort: ”Fyr ordentligt. Og husk de tilbageblevne”. Ofte overser virksomhederne nemlig, at de, der bliver tilbage, kan være kede af at sige farvel til kolleger, og de kan have behov for støtte til at komme videre uden dem, afslutter Helle Bruun Madsen.

Ugens Dilemma udvikles af Lederne i samarbejde med Berlingske Tidende.

Kontakt Medlemsrådgivningen
Du kan kontakte os med spørgsmål, der vedrører dit ansættelsesforhold som leder.

Sådan kan du kontakte os
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne