Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Dialog fremmer det strategiske samarbejde


08.09.2010

Hvordan tackler du din uenighed med den strategi, der bliver vedtaget i virksomheden? Det er problemstillingen i Ugens Dilemma, hvor ledelsesrådgiver hos Lederne, Henning Korsbæk Frandsen, råder lederen til fortsat at arbejde for virksomhedens overlevelse.


I kølvandet på den finansielle krise udarbejder den adm. direktør en strategiplan for virksomhedens overlevelse, som også bestyrelsen er enig i. Ejeren af virksomheden mener derimod, at virksomheden bare bør fortsætte, som den plejer.

- En god adm. direktør kan bedømmes på vedkommendes evner til at få en virksomhed til at overleve i svære tider ved at skabe den nødvendige indsigt hos sin bestyrelse, og dermed motivation for at forandre på tingenes tilstand. Som leder er dit ansvar at forvalte og drive virksomheden på bedste måde ud fra de rammer og betingelser, der gives, siger Henning Korsbæk Frandsen.

Han peger på løsningsforslag nummer 4 ud af de fem mulige i dilemmaet, hvor den adm. direktør trods sin uenighed med ejeren, fortsat vil forsøge at lede virksomheden bedst muligt.

- Direktørens rolle er at være katalysator for en afklaringsproces, som klarlægger alle elementer for både ejer og bestyrelse. Kun på den måde kan direktøren sikre, at nødvendige og fremadrettede beslutninger træffes i fortrolighed og åbenhed i bestyrelseslokalet. Direktøren kan på den måde gøre det nødvendige for, at ejerens synspunkt og præferencer kan ændres, uden han optræder illoyalt i jobbet, afslutter Henning Korsbæk Frandsen.

Ugens Dilemma udvikles af Lederne i samarbejde med Berlingske Tidende.

Mangler du hjælp til CV'et eller ansøgningen?
I vores lynguide til CV og ansøgning får du inspiration til, hvordan du målretter din jobsøgning bedst mulig.

Hent guiden her (pdf)
 
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne