Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Afbrudt ferie kalder på dialog


07.07.2010

Hvordan tackler man det, når en medarbejder alligevel ikke afholder store dele af sin planlagte ferie? Ugens Dilemma sætter fokus på en af de problemstillinger, der kan opstå i ferietiden. Ledelsesrådgiver Trine Dilèng mener ikke, man bør fare frem med regler og irettesættelser, selvom det kan være irriterende, når der ændres i planerne.


I en mindre vidensvirksomhed er det lykkedes at få ferieplanen til at gå op, så alle har fået deres ferieønsker opfyldt. Efter ferien erfarer teamlederen, at én af medarbejderne, Sarah, har droppet to ud af tre af de planlagte ferieuger. Hendes begrundelse for ikke at holde ferie er, at hun hellere vil arbejde og ikke gider holde ferie.

 

- Sarah har fået sit ferieønske opfyldt, men alligevel dropper hun to ferieuger, med en forklaring om, at hun hellere vil arbejde. Nu kan man som leder vælge at blive rigtig irriteret og indskærpe regler eller man kan vælge en åben og nysgerrig tilgang. For hvad ligger der egentlig bagved hendes begrundelse for ikke at gide holde ferie? Er det en vigtig opgave, som hun har vurderet krævede hendes tilstedeværelse, eller er det omstændigheder i hendes liv, som har gjort, at hun har ændret sine planer, siger Trine Dilèng.

 

Hun anbefaler derfor, at teamlederen vælger løsning tre og beder Sarah komme med forslag til, hvornår hun i stedet vil holde sin ferie. Ved samme lejlighed bør lederen spørge ind til, hvad der er de grundlæggende årsager til, at Sarah har aflyst sin ferie.

 

- Dialogen er afgørende, fordi det ikke kun handler om Sarahs ferie, det handler også om de signaler hun sender til sine kolleger. Nogle kan måske blive usikre på om lederen rent faktisk opfatter det som positivt, at Sarah har afbrudt sin ferie. Lederen har her en vigtig rolle i at kommunikere virksomhedens værdier – er det i orden at afbryde sin ferie eller ej? Det skaber tryghed, fastslår Trine Dilèng.

 

Ugens Dilemma udvikles af Lederne i samarbejde med Berlingske Tidende.


Bliv en bedre kommunikatør
Få inspiration til valg af kurser, der styrker dine evner til at kommunikere effektivt.

Se liste med kurser
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne