Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Advarer mod ulønnet arbejde


03.05.2010

Som følge af den stigende ledighed er en ny række jobtilbud dukket op på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder tilbyder ulønnede stillinger, nogle med lovning på en senere fastansættelse, hvis man leverer varen de første tre måneder. Men Gert Bronton, direktør i Ledernes Hovedorganisation og chef for medlemsbetjeningen, advarer mod ordningerne. Han har det seneste stykke tid oplevet flere henvendelser fra ledige medlemmer, der er blevet tilbudt ulønnet arbejde.


- Vi mener, at vores medlemmer er deres løn værd fra første dag. Vores ledige medlemmer skal ikke udnyttes, fordi der er høj ledighed. I virkeligheden laver virksomhederne en gratis prøvetid. Det er helt urimeligt, at virksomheder prøver at score gevinsten på, at vores ledige medlemmer – og mange andre – så inderligt vil i arbejde, lyder det fra Gert Bronton.

Han har et eksempel på en større dansk virksomhed, der har prøvet at få ledige HR-chefer til bruge deres viden til at hjælpe og rådgive andre med at finde nyt job – ulønnet. Gert Bronton forklarer, at når der er tale om et arbejde, som reelt kunne udbydes som lønarbejde, falder det ind i kategorien ”ulønnet arbejde”. Og det har betydning for ubetaling af dagpenge.

- I henhold til dagpengereglerne er der fradrag i dagpengene, når du udfører ulønnet arbejde. Arbejder du en time ulønnet, får du en time mindre i dagpenge, forklarer Gert Bronton.

Han kan godt forstå, at nogle måske vil se dagpengereglerne som en forhindring i at få arbejde, men han påpeger, at reglerne netop er lavet for at ledige ikke udnyttes.

- Dagpengereglerne er etableret, så virksomhederne ikke kan misbruge reglerne. Hvis man kunne arbejde gratis og samtidig få dagpenge, ville der nok være 120.000 ledige nu, der skulle levere ulønnet arbejde for nogensinde at komme i arbejde igen, siger han.

Stil spørgsmål til a-kassen
Har du spørgsmål om f.eks ledighed, dagpenge eller efterløn, så stil dem til vores eksperter.

Spørg eksperterne
Beregn dine dagpenge
Hvor meget er du berettiget til?

Prøv regnemaskinen
 
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne