Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Vigtigt at få hævet uddannelsesniveauet


09.09.2009

Danmark er et af de lande, der bruger flest offentlige midler på uddannelse i forhold til bruttonationalproduktet. Men vi er langt bagud med hensyn til at hæve uddannelsesniveauet, når det gælder de lange videregående uddannelser. Her er Danmark ifølge den årlige OECD-rapport ”Education at a glance”, som blev offentliggjort tirsdag, på en 14. plads.


Danmark er blevet overhalet af blandt andre Korea, Ungarn, Polen og Portugal samt alle de nordiske lande.

- Det er afgørende for vores konkurrenceevne, at vi hæver uddannelsesniveauet væsentligt i de kommende år. I 2008 havde kun ni procent af arbejdsstyrken en lang videregående uddannelse, og det er ikke nok, fastslår uddannelseskonsulent i Ledernes Hovedorganisation Marianne Rasmussen.

Hun mener, at det er særdeles positivt, at Danmark investerer meget i uddannelse i bred forstand.

- Men meget tyder på, at vi må overveje grundigt, om midlerne udnyttes hensigtsmæssigt, og om vi også giver de unge de rigtige incitamenter til at gå hele vejen i vores ellers udmærkede uddannelsessystem, siger Marianne Rasmussen.

Det er de veluddannede medarbejdere og ledere, som erhvervslivet får hårdest brug for i de kommende år. Det haster derfor med at øge antallet af danskere med en lang videregående uddannelse, pointerer uddannelseskonsulenten.

Det siger kursisterne
En løbende dialog skal sikre, at
vores kurser lever op til dine behov

Se hvad kursisterne mener
Lederuddannelser
 - en vej til god ledelse.

Læs mere om uddannelserne
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne