
Thyra Frank og beboerne har haft besøg af den svenske dronning, norske politikere kopierer hendes ledelsesmetoder og i 2008 blev hun af Ledernes Hovedorganisation nomineret til Årets leder.
Selv er Thyra Frank ganske uimponeret over virakken. Som hun siger i Aftenshowet på DR1:
- Vi behandler hinanden med respekt, vi kan lide hinanden, vi holder om hinanden og giver hinanden plads til den forskellighed der nu engang ligger i det at være et menneske. Det er sund fornuft.
”Lotte” er et mindre plejehjem i en gammel villa på Frederiksberg, som de senere år har vakt opsigt i brede kredse som et sjældent positivt modbillede til strømmen af dårligt nyt om omsorgssvigt på de offentlige plejehjem.
Se Thyra Frank i Aftenshowet på DR1
her og læs magasinet Ledernes portrætinterview
her