
- Jobbet som site manager indeholder nogle helt særlige udfordringer. Ud over at være en god leder, der kan motivere sine medarbejdere, skal site manageren ofte også have en strategisk forståelse, være en god salgsleder og have styr på økonomien. Jeg synes derfor, at mange site managers bør overveje den nye uddannelse, der er skræddersyet til deres specifikke udfordringer, siger uddannelseschef Thomas Christensen fra Ledernes Hovedorganisation.
Lederuddannelsen for site managers udbydes på erhvervsskolerne IBC i Fredericia og CPH West i Ishøj. Den kan tages som et samlet forløb på 10 til 13 kursusdage over et halvt år eller som enkelte moduler på to-tre dage.