Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Nye regler for uddannelsesydelse


04.09.2009

Fra den 1. august 2009 kan ledige ikke længere søge SVU eller VEU under 6 ugers selvvalgt uddannelse, men skal i stedet søge uddannelsesydelse i A-kassen.


A-kasserne fik først det nye regelsæt midt i juli, og vi har siden arbejdet hårdt på at få tilpasset vores systemer, så vi rent teknisk kan udbetale uddannelsesydelsen. Derudover er reglerne nye for A-kasserne, der ikke tidligere har skullet godkende disse uddannelser.

Dette kombineret med et uventet stort antal ansøgninger og mange telefoniske henvendelser har gjort, at vi endnu ikke har fået færdigbehandlet alle de indkomne ansøgninger.

Vi håber på, at vi i løbet af næste uge kan udbetale uddannelsesydelse til de uddannelser, der er påbegyndt før 24. august 2009. Er du startet på uddannelsen efter den 24. august 2009, vil første udbetaling ske den 21. september 2009.

Har du allerede indsendt en ansøgning, vil du få skriftlig besked, så snart vi har færdigbehandlet den.

Inden du kontakter A-kassen
Da vi oplever et stort antal henvendelser om de nye regler, vil vi gerne bede dig læse nedenstående om deltagerbetaling og rådighed, inden du kontakter A-kassen.

Deltagerbetaling
A-kassen betaler kun selve uddannelsesydelsen under uddannelsen. Jobcenteret betaler kursusgebyret og har også blanketterne, der skal udfyldes hertil.

Eventuelle udgifter til bøger, transport med videre afholdes af dig selv.

Vi oplever desværre, at flere jobcentre nægter at give tilsagn om deltagerbetaling, før A-kassen har godkendt retten til uddannelsesydelse, og at mange uddannelsessteder ikke vil optage ledige på uddannelserne – og dermed give mulighed for at søge om uddannelsesydelse – før jobcenteret har givet tilsagn om betaling.

I denne situation opfordrer vi jobcentrene til at godkende betalingen med forbehold for A-kassens efterfølgende bevilling af uddannelsesydelse, men hvis jobcenteret heller ikke vil det, vil vi opfordre dig til at bede om et skriftligt afslag, som du herefter kan klage over.

Rådighed
Under deltagelsen i uddannelsesforløbet har du pligt til at stå til rådighed for formidlet arbejde og selv at være aktivt arbejdssøgende, medmindre jobcenteret skriftligt har fraveget kravet.

Det betyder også, at hvis du allerede er gået i gang med uddannelsen, skal du stadig f.eks. holde dit CV aktivt.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne