
- Vi skal have en mere kritisk holdning til vækst. Vi er tvunget til at fokusere stærkere på afkast. Det betyder, at man ikke vil se os gå ind på nye områder de næste år, og at vi vil skille os af med aktiviteter, der er i randområderne. Vi må erkende, at vi befinder os i en ny virkelighed, hvor vi skal prioritere, hvad vi bruger vores penge til, siger Nils Smedegaard Andersen i dag til Berlingske Tidende.
Da Nils Smedegaard Andersen i 2007 blev kåret som Årets leder for sin indsats som topchef i Carlsberg, var begrundelsen især hans evne til at kende sine tal og levere resultater til aktionærernes fornøjelse. Hans udvikling mod en rundere og mindre bundlinjefikseret ledelsesstil blev dog også bemærket – ikke mindst af ham selv, da han i minutterne efter kåringen talte med magasinet Lederne.
- Jeg tror ikke, at der var nogen, der kunne finde på at have givet mig denne her lederpris for ti år siden. Jeg har tidligere i karrieren været meget forretningsorienteret, og det er noget andet end at være en god leder, udtalte Nils Smedegaard Andersen dengang.