
- Det er vigtigt at slå fast, at ledigheden for ledere fortsat er lav, til trods for at der er sket en fordobling på et halvt år, siger afdelingschef Kim Møller Laursen fra Ledernes Hovedorganisation.
Han hæfter sig også ved, at tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen over det samlede antal personer, der er varslet afskediget i marts, er en del lavere end de tilsvarende tal for januar og februar.
- Så selvom krisen langt fra er overstået og ledigheden for ledere givetvis fortsat vil stige gennem 2009, kan man håbe, at det bliver med en lavere stigningstakst end hidtil, siger Kim Møller Laursen.