
Ledigheden er nu mere end fordoblet siden årets start. Og hvor over halvdelen af de arbejdsløse ledere i sommer var i job igen efter mindre end tre måneder, går der nu generelt længere tid, inden de ledige ledere har fundet sig et nyt arbejde.
- Krisen betyder, at der er færre ubesatte job. Derfor tager det også længere tid at komme i arbejde igen for en del af lederne. Samtidig må det desværre forventes, at ledigheden vil fortsætte med at stige, siger afdelingschef Kim Møller Laursen fra Ledernes Hovedorganisation.
Omregnet til fuldtidspersoner var 2300 ledere uden job i september.