
- Vi har det sidste års tid talt med mange ledere, som er kastet ud i opgaver, de ikke har erfaring med. Ledere, som både skal effektivisere og afskedige folk og samtidig tænke nye veje, metoder og markeder, opdager, at de ikke var klar til så store forandringer udefra. Så måske har vi haft en masse forandringsparate ledere uden forandringskapacitet. Som løbere klar i startblokken, der ikke aner, hvilket løb de er med i - er det en 100 meter-spurt eller et maratonløb?, lyder det fra Niels Henriksen.