Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Kvindelige ledere hjælpes frem


31.03.2009

Ledernes Hovedorganisation modtog stafetten for Charter for flere kvinder i ledelse. Kvindernes rolle i medierne var til debat, da DR den 30. marts dannede rammen for et netværksarrangement for ledere.


Det var Bodil Nordestgaard Ismiris (på billedet), chef for HR & Organisation i Ledernes Hovedorganisation, der modtog stafetten.

Ligestillingsminister Karen Jespersen står bag idéen med stafetten, som har en symbolsk værdi. Den gives til den virksomhed, som er ansvarlig for at afholde arrangementet.

DR har underskrevet Charteret for flere kvinder i ledelse og havde stafetten og dermed værtsrollen.

DR’s generaldirektør Kenneth Plummer sagde:

- Vi har sat det mål, at i år 2015 vil vi her på DR have mindst 50 procent kvinder i ledelsen. I dag har vi 37 procent, så vi er godt på vej, og vi er ikke i tvivl om, at vi når målet.

Formålet med charteret er at sikre kvinder og mænd lige muligheder for at gøre lederkarriere. De virksomheder, der underskriver charteret, forpligter sig til at udarbejde mål og strategier for at få flere kvinder i ledelse.

Ledernes Hovedorganisation er vært for det næste netværksarrangement den 3. september, hvor temaet er den ledelsesmæssige udfordring ved at sikre flere kvinder i ledelse. Ved arrangementet bliver stafetten givet videre til en anden virksomhed, som har underskrevet Charteret for flere kvinder i ledelse.

Lederne tilslutter sig Charter for flere kvinder i ledelse
"At arbejde for flere kvindelige ledere er det eneste rigtige. Det er ikke bare en fair og anstændig målsætning. Det er også det klogeste, fordi det skaber resultater på bundlinjen."

Læs om mål og indsatser i Ledernes baselinerapport
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne