Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Krise betyder mindre fryns


25.05.2009

Finanskrisen har ikke kun betydet fyringer og skrinlagte investeringer på flere danske arbejdspladser. Også når det gælder personalegoder har mange virksomheder haft sparekniven fremme. Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.


En tredjedel, 31 procent, af de adspurgte privatansatte ledere oplyser, at de som en direkte konsekvens af finanskrisen har foretaget en reduktion i personalegoderne.

- Undersøgelsen afspejler, at virksomhederne de forløbne måneder har tænkt i mange forskellige baner for at håndtere krisen, og her har nedskæringer i personalegoderne været et af de håndtag, der er blevet skruet på, siger afdelingschef Kim Møller Laursen fra Ledernes Hovedorganisation til nyhedsbrevet Lederne Mandag.

- Når det er nødvendigt at skære ned, er det vigtigt, at man tager fat på de personalegoder, som ligger i den mere useriøse ende. Så kan man fastholde dem, der er vigtige for virksomheden som for eksempel sundhedsforsikringer, der er med til at give et lavere sygefravær både på kort og lang sigt, mener Kim Møller Laursen.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne