
Hjulet er et elektronisk redskab, der består af seks trin, hvor man kan finde gode råd, inspiration og konkrete værktøjer.
For eksempel kan man få hjælp til at optimere sit cv, få råd til personlig branding og lære at holde den gode elevatortale.
- Tanken bag KarriereHjulet er at hjælpe folk med ambitioner med at køre sig i stilling til deres første lederjob. Vi giver dem blandt andet en række værktøjer, som støtter dem på vejen mod lederjobbet. Værktøjerne er udviklet, så de kommer omkring alt fra "din personlige afklaring" til, hvordan du overbeviser andre om, at de skal satse på dig, siger ledelsesrådgiver hos Lederne Rikke Andreasen, der er projektansvarlig for KarriereHjulet, til magasinet Lederne.
Selvom KarriereHjulet er skræddersyet til kommende ledere, findes der også masser af inspiration og gode råd til mere erfarne ledere.