
- På døren ind til afdelingen stod der Category Management. Jeg gik ud og skrabede det af, for jeg fattede ikke, hvad det betød og sagde, at det skulle hedde ”indkøb”. Lad os nu kalde det, hvad det er og ikke så mange fine titler, siger hun i den nyeste udgave af magasinet Lederne.
For Margrethe Dal Thomsen har det været vigtigt fra første dag at være en del af holdet, og som leder ikke at stå på sidelinjen og udstikke ordrer.
- Jeg har hørt så mange floskler om HR-strategier, der ikke virker, som er udarbejdet oppe i et eller andet tårnværelse. For mig handler det om at komme ud på gulvet og være en del af teamet, siger hun.