Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Idrætsledere er gode holdspillere


07.04.2009

Idrætsledere er gode til at indgå i og lede team, og de er fulde af energi. Det mener flertallet af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, hvor 322 ledere blandt andet beskriver, hvad der kendetegner personer med erfaring som idrætsledere.


Det skriver nyhedsbrevet Lederne Mandag.

Flere end to ud af tre, 68 procent, mener, at idrætslederne i høj eller nogen grad er mere energiske end andre. Næsten lige så mange peger på, at idrætslederne er mere sociale, bedre til at indgå i team og bedre til at lede team.

- Undersøgelsen bekræfter, at erfaringer fra et frivilligt lederjob i idræt giver teamkompetencer og energi, der kan bruges i et civilt lederjob, mener ledelsesrådgiver Niels Henriksen, Ledernes Hovedorganisation.

- Gode sociale kompetencer og evnen til at lede team kan overføres helt eller delvist til lederjobbet, hvor der ofte er brug for at kunne knytte professionelle relationer og opbygge medarbejderteam. Så man kan roligt skrive sine ledererfaringer fra idrætsforeningen ind i sit cv, fastslår Niels Henriksen.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne