
Ifølge Jens Friis Jensen, leder af masteruddannelsen i oplevelsesledelse på Roskilde Universitet, har Alexander Kølpin fat i den lange ende, fordi nutidens hotelgæster vil have mere end bare en seng at sove i.
- Når Kølpin siger, at han vil skabe en helhedsoplevelse på sine hoteller, konkurrerer han ikke kun på beliggenhed og service, men også på at give gæsterne en følelsesmæssig oplevelse. Hvis individuelt drevne hoteller skal overleve i fremtiden, skal de være unikke, siger Jens Friis Jensen til magasinet Lederne.