
Næsten 40 procent af henvendelserne til ledelses- og karriererådgivningen LederSparring kommer fra kvinder til trods for, at de kvindelige ledere kun udgør 23 procent af Ledernes medlemskartotek.
- Kvinder er mere åbne over for at diskutere deres udfordringer og rolle som leder, og vi oplever, at de har fokus på de blødere ting som for eksempel personalet, hvorimod mænd ofte henvender sig for at få karriererådgivning. I krisesituationer tænker kvindelige ledere over konsekvenserne for eksempel ved en fyringsrunde, og her er de gode til at søge hjælp, siger Vibeke Skytte, rådgivningschef i Ledernes Hovedorganisation.