Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Få hjælp til at håndtere konflikter


02.03.2009

Oplever du som leder konflikter på din arbejdsplads? Så er der hjælp at hente i to nye branchevejledninger om emnet.


Ledernes Hovedorganisation har sammen med de øvrige organisationer i BAR Handel og BAR Service & Tjenesteydelser udgivet to nye værktøjer til håndtering af konflikter på arbejdspladsen.

Det drejer sig om:
  • ”Trapned.dk” – en hjemmeside med et samlet læringsmateriale fra BAR Handel om, hvordan du som leder, kan afholde et temamøde for dine ansatte om håndtering af konfliktfyldte kundesituationer.
  • ”Det hænger i luften” – en film og et tilhørende debathæfte udarbejdet af BAR Service om konflikter på arbejdspladsen.

Konflikter er et grundvilkår i arbejdslivet. Når mennesker arbejder sammen, kan det ikke undgås, at der til tider opstår konflikter. Det er vigtigt, at disse konflikter håndteres på en god og hensigtsmæssig måde, så konflikten ikke eskalerer og får negative konsekvenser. Her er det vigtigt, at du som leder går aktivt ind i kampen mod konflikter.

Trapned.dk
Trapned.dk kan du finde et samlet læringsmateriale. Læringsmaterialet klæder dig på til at afholde et temamøde, hvor du giver dine ansatte redskaber til, hvordan de bedst tackler konflikter med kunder. Materialet guider dig trin for trin igennem, hvordan du forbereder, afholder og følger op på mødet. På hjemmesiden finder du PowerPoints, rollespil og fem film med konfliktsituationer, som kan bruges på mødet. Materialet er let at gå til og kan anvendes af alle ledere, både med og uden erfaring med konflikthåndtering.

Det hænger i luften
Filmen ”Det hænger i luften” fra Bar Service kan give dig inspiration til, hvordan du kan sætte konflikthåndtering på dagsordnen på din arbejdsplads. I filmen sættes der fokus på, hvordan konflikter mellem medarbejdere på en arbejdsplads kan opstå og udvikle sig. Filmen kommer desuden ind på, hvilke konsekvenser konflikterne kan have, hvis der ikke tages hånd om dem i tide - både for de medarbejdere, der er involverede i konflikten, og for arbejdspladsen som helhed.

Filmen varer 20 min., og der lægges op til, at den vises på et temamøde eller en temadag om konflikter på arbejdspladsen. I det tilhørende debathæfte er der en række spørgsmål, du som leder kan stille på temamødet for at få dialogen om konflikter og konflikthåndtering i gang.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne