
- Jeg vil vide alt og kende alle detaljer. Nogle vil mene, at jeg som topchef bare skal sidde og tænke store tanker, men jeg har sådan set også ansvaret for at sikre, at vi når det, vi skal hver dag, siger Ditlev Engel i et interview med magasinet Lederne, der udkommer på fredag.
Ditlev Engel blev i 2008 kåret som Årets Leder af Ledernes Hovedorganisation. Netop nu er afstemningen i gang om, hvem prisen skal gå til i år.