Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Chefer mister troværdighed


02.07.2009

Det er vanskeligt at være en populær topchef, når krisen kradser og medarbejderstaben skal reduceres, skriver Berlingske Business i dag. Det går ud over troværdigheden.


- Der er ingen tvivl om, at fyringsrunder, lønnedgang og ordninger om arbejdsdeling gør chefen mindre populær. Og det har betydning, når folk vurderer erhvervsledernes troværdighed, siger Svend Askær, formand for Lederne, til Berlingske Business.

Erhvervslederne ligger i den pæne ene, når det gælder målinger af de forskellige faggruppers troværdighed, men Svend Askær er ikke i tvivl om, at det går ud over troværdigheden, når krisen kradser.

- Det er ikke mindst den hastighed, som krisen kom med, der har sat troværdigheden på prøve. Mange har sagt noget, der er blevet overhalet af virkeligheden. De har måttet fyre, selv om de lige har sagt, at det går fantastisk godt. Krisetid vil altid koste på troværdigheden, med mindre man er præst, siger Svend Askær. Han vurderer, at pengeinstitutterne og ejendomssektoren umiddelbart er hårdest ramt på troværdigheden.

- Men når det gælder fyringer, har de store industrivirksomheder i Jylland holdt for. Så man skulle tro, at de har fået de største ridser i lakken.

Der er ikke valgt nogen komponent.
Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne