Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Vær leder i dit eget liv


07.03.2008

Vi sidder det samme sted, når vi ser fjernsyn og vi spiser frokost med de samme kollegaer. Vores vaner gør os trygge og sikre, men bagsiden er at vi som ledere og medarbejdere bliver mindre innovative. Vi skal derfor bryde vores vaner, og sætte os nogle mål, mener foredragsholder Torben Wiese.


”Vanebryder” kalder han sig, og det var også, hvad foredragsholder Torben Wiese var, da han fik en hel forsamling til at rejse sig op og med hænderne i vejret råbe, ”Jeg kan nå mine mål”. Anledningen var kurset ”Bryd vanen og nå dine mål”, som blev holdt af Ledernes Hovedorganisation.

- Du skal vinde over hjernen, da den søger alt det behagelige og trygge. Det gør du ved at tage kritisk stilling til dine vaner og rutiner, siger Torben Wiese.

Og til lederne er budskabet: Du skal udvikle dine medarbejdere til at tænke som en leder, da det får dem til at tænke i nye baner, tage initiativer og komme med nye ideer. Han fotsætter: 

- Det skaber succes i en virksomhed at tænke nyt og anderledes og ikke blot acceptere tingenes tilstand.

For ikke at hænge fast i gamle vaner skal vi have nogle mål, mener foredragsholderen. Det kan være fysiske mål, som at vi ønsker at gå tidligere hjem fra arbejde, eller at vi ønsker at sælge mere til kunderne. Men det kan også være følelsesmæssige mål, som at få det bedre på sit job inden sommerferien.

Der er ikke valgt nogen komponent.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne