
- Jeg kan jo se, at de er voldsomt opstemte og forventningsfulde, og så kommer direktøren og siger, at de ikke skal arbejde for meget. Jeg forklarer så, at vi er i en industri, hvor vi har en forventning til hinanden om, at vi altid ved, hvad der foregår. Det kan presse folk til at tro, de hele tiden skal være på og være opdateret, og det ønsker jeg at advare mod, siger Jørgen Bardenfleth til det nye nummer af magasinet Lederne.
Han mener, at danskerne skal blive bedre til at holde fri og slappe af.
- Jeg tror, at der er en stigende mængde mennesker, for hvem arbejdet er så spændende, at de kommer til at bruge for mange timer på det, hvilket kan skade familie- og privatliv, fastslår direktøren for den virksomhed, der to år i træk er kåret som Danmarks bedste arbejdsplads.