
Såledels føler tre ud af 10 ledere sig ikke tilstrækkeligt klædt på til at tackle de sundhedsrelaterede problemer, som medarbejderne måtte have.
Det viser en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation. Den viser samtidig, at syv ud af 10 adspurgte ledere, 68 procent, mener, de i høj eller nogen grad er klædt på til at håndtere medarbejdernes eventuelle sundhedsproblemer.
- Undersøgelsen afspejler, at lederne tager både sundhed og deres ledelsesansvar alvorligt. Det er en stor og bestemt ikke nem opgave at skulle håndtere medarbejdernes problemer med eksempelvis stress, rygning eller overvægt. Derfor er der mange ledere, som målrettet arbejder på at dygtiggøre sig for bedst muligt at kunne guide medarbejderne om sundhedstilbud og gennemføre de ofte vanskelige samtaler, siger rådgivningschef Vibeke Skytte fra Ledernes Hovedorganisation.