
Sådan lyder meldingen fra professor Bente Klarlund Pedersen i et interview med det elektroniske tidsskrift Ledelseidag.dk, der udgives af Ledernes Hovedorganisation.
Bente Klarlund Pedersen anbefaler lovmæssige tiltag for at tvinge virksomhederne til at tilbyde de ansatte pauser med mulighed for at bevæge sig. Sker det ikke, er den næstbedste løsning ifølge professoren at skrive det ind i overenskomsterne.
- Selvfølgelig skal du have lov til selv at bestemme, hvad du fylder i dine pauser. Men der skal være nogle tilbud om motion, sund kost og lignende. Det enkelte individ har ret til at vælge for sig selv – men den ansvarlige arbejdsgiver bør give os mulighed for, at vi kan tage sunde valg, mener professoren, som er formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.