Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Nyheder

En stor del danske virksomheder, både offentlige og private, kommer i fremtiden til at stå over for mangel på kvalificerede ledere. For at imødekomme dette problem gør mange virksomheder allerede i dag en ekstra indsats for at udvikle ikke kun deres nuværende ledere men også de kommende ledere.
Kvindelige ledere får i gennemsnit 7100 kroner mindre i månedsløn end deres mandlige lederkolleger. Størst er forskellen i aldersgruppen 31-34 år – og det skyldes primært, at det typisk er i den alder, mange kvinder får børn.
Du bør ikke tale med dine kolleger om, hvad du får i løn. Sådan lyder opfordringen fra hver anden leder til medarbejderne på de danske arbejdspladser.
Hvis medarbejderne på de danske virksomheder skal arbejde mere, vil en nedsættelse af marginalskatten være et afgørende incitament. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.
På grund af kravet om, at alle ledige skal søge 4 job om ugen er arbejdsgiverne belastet af mange ansøgninger. Derfor har beskæftigelsesministeren varslet nye retningslinjer for lediges jobsøgningsaktivitet.
Der er ikke tradition for, at ledere og medarbejdere på det private danske arbejdsmarked taler åbent om størrelsen på den månedlige lønoverførsel. Men hemmelighedskræmmeriet er ulogisk, mener professor Henrik Holt Larsen fra CBS. Han tror, at større gennemsigtighed om løn vil være gunstigt for virksomhederne.
Den økonomiske krise kommer det kommende halve år blandt andet til at betyde afskedigelser og udskydelse af investeringer. Men kun 12 procent af lederne på de danske virksomheder forventer, at krisen vil betyde begrænsninger i de ansattes efteruddannelse.
Efter at være faldet jævnt det seneste år, er ledighedstallet for ledere nu på vej op. Ifølge den seneste ledighedsstatistik fra Ledernes Hovedorganisation var der i november 0,6 procent ledige ledere mod 0,5 procent i oktober.
Du skal altid kontakte Lederne, hvis din arbejdsgiver får økonomiske problemer, eller der bliver uregelmæssigheder i f.eks. din lønudbetaling.
Kun hver syvende medarbejder, 14 procent, har en stor evne til at tilpasse sig forandringer. Sådan lyder vurderingen i en ny undersøgelse, hvor over 400 HR-ansvarlige fra flere end 40 lande blandt andet har svaret på, i hvor høj grad medarbejderne er parate til forandringer.
Mens administrationsudgifterne for de 30 danske a-kasser i gennemsnit steg til 1384 kroner per medlem i 2007, faldt samme udgiftspost til 810 kroner i Ledernes A-kasse. Det viser en ny undersøgelse, som Arbejdsdirektoratet har udgivet.
Må lederen stikke en hvid løgn? Og hvad med bedrageri?
Kreativitet og innovation skal ledes – ikke overstyres, mener professor.
Seks skoleelever skifter i januar 2009 skolegården ud med bonede direktørgange. De skal nemlig i praktik som chefer i Microsoft, TrygVesta, Urban, DSB Wildcard, Justitsministeriet og Red Barnet.
Du har ret til fri på de officielle helligdage. De officielle helligdage omkring jul og nytår 2008 er følgende dage:
Andelen af ledere, der er pålagt konkurrenceklausuler, er faldet. Det viser nye tal fra Ledernes Lønstatistik 2008.
På grund af helligdagene har a-kassen kort tid til at behandle ydelseskortene i december. Det betyder, at vi skal have modtaget dine oplysninger senest den 22. december 2008 for at vi kan nå at få overført dine penge ”til tiden” – senest den 30. december 2008.
En bremseklods for forandring, rockwoollaget og en uddøende race. Det var nogle af de ord, der blev brugt til at beskrive mellemlederen for 15-20 år siden. Sådan gik det ikke. Tværtimod. Mellemlederen lever i bedste velgående, men rollen og funktionen er en anden.
Fleksibel arbejdstid, årlige seniorsamtaler og mentorordning for yngre kollegaer, er alle tiltag, der i dag blev belønnet ved overrækkelsen af årets Seniorpraksis Pris.
Tiltag om at få flere kvinder på direktionsgangene møder stor tilslutning blandt landets virksomheder.
Stress kan tages i opløbet, lyder den gode nyhed til blandt andre den tiendedel af de danske ledere, som ifølge undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer i høj eller meget høj grad føler sig stressede. Gennem systematisk hjernetræning kan ledere og medarbejdere nemlig lære at slappe bedre af i stressede situationer.
I denne og de kommende uger inviterer de fleste arbejdspladser til den årlige julefrokost. Men den traditionsrige fest, som ofte indbefatter store mængder alkohol, stiller mange ledere i et svært dilemma.
Fire ud af 10 privatansatte ledere har bonus som en del af deres lønpakke. Det fremgår af en ny lønstatistik fra Ledernes Hovedorganisation. Siden 2002 er andelen af ledere med bonusordning steget med 10 procentpoint – fra 29 til 39 procent.
Ledernes Værdispil er et spil, der hjælper med til at gøre værdierne i jeres virksomhed mere synlige for medarbejderne og ledelsen. Gennem forskellige dilemmaer giver spillet medarbejdere og ledelse en mulighed for sammen at diskutere, fortælle og fortolke, hvad virksomhedens værdier betyder for dem.
De privatansatte ledere på det danske arbejdsmarked har det seneste år opnået en lønstigning på 5,6 procent. Det fremgår af den nye lønstatistik fra Ledernes Hovedorganisation.
For at være en god leder, er det nødvendigt med overskud – ikke kun på bundlinjen, men også mentalt. Det er udgangspunktet for konferencen ”Få overskud som leder”, som Ledernes KompetenceCenter arrangerer den 27. november i Århus med den tidligere OL-sølvvinder i kanoroning Arne Nielsson som underviser.
Hvordan indgår man et lykkeligt ægteskab mellem det nuværende arbejdsmarked og Generation Y– fællesbetegnelsen for de unge karrierezappere, som blandt andet er vokset op med computere, internet og mobiltelefoner? Svaret er fleksibilitet, fremgik det af en konference for nylig om Generation Y.
Ledernes tid til at træffe store beslutninger er blevet mindre. Det mener 78 procent af lederne ifølge undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer 2008. Konsekvensen er blandt andet, at tidspresset er blevet mere voldsomt, når problemstillinger skal analyseres, vurderer professor John Parm Ulhøi fra Handelshøjskolen, Århus Universitet.
Lederne modtog torsdag aften den 13. november nedenstående mail fra kurator, advokat Michala Roepstorff:
Antallet af ledere, der har taget Den Grundlæggende Lederuddannelse, er steget markant siden sidste år, viser aktuelle tal fra Undervisningsministeriet.
Succes på iværksætterfronten gør ikke nødvendigvis en til en god leder, fortæller Torben Klitbo fra det ekspanderende restaurantfirma Copenhagen Food Consulting i et stort interview i det nyeste nummer af magasinet Lederne, der udkommer fredag.
Aftalen om finansloven for 2009, som faldt på plads i aftes, tager ikke i tilstrækkelig grad fat på de store samfundsøkonomiske udfordringer, det danske samfund står over for. Det mener formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær.
Krisen kradser – også blandt unge ledere, der for første gang i deres karriere oplever modgangstider, og det skaber frustration.
Netværket ”Fra leder til leder” har haft succes med at nedbryde fordomme om nydanskere. Men der er stadig 40 procent af de private virksomheder i Danmark, der ikke har nydanskere ansat. Og det er ærgerligt, hvis manglende kendskab til nydanskere er årsagen, sagde Ledernes formand Svend Askær på en afslutningskonference for netværket om integrationsledelse i Odense i dag.
Trods finanskrise og en generel afmatning i erhvervslivet er ledigheden for ledere fortsat i bund. Det viser de nyeste ledighedstal fra Ledernes Hovedorganisation.
Trivsel står øverst på alle lederes dagsorden og er et af de vigtigste værktøjer til at skabe motiverede og engagerede medarbejdere. 
Som udgangspunkt er der næppe mange ledere, som har lyst til at skulle give en medarbejder en advarsel. Men rent faktisk kan advarsler bruges til at skabe tryghed og et godt arbejdsklima.
I nat bliver det afgjort, om demokraten Barack Obama eller republikaneren John McCain skal være den næste præsident i USA. Og et stort antal ledere i Danmark vil givetvis følge intenst med i, hvilken af kandidaterne der rykker ind i Det Hvide Hus.
Lederne udsender i disse dage november udgaven af vores elektroniske nyhedsbrev ”Nyt fra Lederne”. Nyhedsbrevet gør det nemmere for dig som medlem, at holde dig orienteret om de mange tilbud, services og produkter som Lederne tilbyder.
Hver dag er der nye historier om virksomheder, som på grund af økonomisk krise foretager afskedigelser for at klare skærene. Ledelsesopgaven i den forbindelse handler ikke kun om at gennemføre fyringerne på bedst mulig vis, men også om at bevare moralen og arbejdsglæden blandt de tilbageværende medarbejdere.
Vi vil gerne gøre magasinet Lederne endnu bedre. Og for at kunne sende det helt rigtige magasin ud til dig, vil vi lytte til, hvad vores medlemmer forventer af et magasin om ledere og ledelse.

(Fokusgruppemøderne er afholdt).
I oktober blev Det Danske Ledelsesbarometer offentliggjort for fjerde gang. Tre rapporter giver dig indsigt i ledere og ledelse anno 2008 samt indblik i udviklingen siden 1999.

Ledelsens Dag er et orgie af workshops og andre muligheder for at hente inspiration og nye ideer med hjem til de daglige udfordringer i chefstolen.
Det er et af dilemmaerne som panelet tager stilling til under ledelsesspillet ved Ledelsens Dag. Hvordan finder man frem til hvem der skal fyres, når ingen af medarbejderne skiller sig afgørende ud?
Knap 25 millioner mennesker rundt om i verden, heriblandt tusindvis af danskere, har en profil på den digitale netværksportal LinkedIn. Og ifølge en ny norsk undersøgelse har LinkedIn stor værdi for de mange brugere – blandt andet i forbindelse med jobsøgning og rekruttering.
Siden starten i sommeren 2007 har ledere fra hele Danmark udvekslet erfaringer om god ledelse af etnisk mangfoldige medarbejdergrupper på 15 møder i netværket Fra leder til leder. Mandag den 10. november afsluttes netværksinitiativet ved en konference i Odense.
Når ledere skifter job, er det i stigende grad for at få mere ansvar. Det viser undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer 2008, udarbejdet af Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen Århus Universitet.
Ledere er alt for dårligt klædt på til sætte sig til forhandlingsbordet og sikre sig en god, individuel lønpakke. Det mener direktør Keld Jensen fra konsulentvirksomheden Marketwatch, som har speciale i forhandlingsteknik.
Flere og flere ledere føler sig alene, når de udfører deres arbejde. Ifølge Det Danske Ledelsesbarometer 2008, som er udarbejdet af Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen Århus Universitet, føler 18 procent af lederne sig alene i jobbet. Det er en markant stigning fra den tilsvarende undersøgelse for 10 år siden, hvor tallet var otte procent.
Et lederjob kan ikke klares inden for en arbejdsuge på 37 timer. Det viser Det Danske Ledelsesbarometer, som er udarbejdet af Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen Århus Universitet.
Søndag d. 5. oktober blev der ringet på dørklokker landet rundt, da Dansk Røde Kors havde sin årlige landsindsamling. Og der har givetvis været en del ledere blandt indsamlerne.
Den heldige vinder af hovedpræmien i det store dilemmaspil, som Berlingske Tidende og Ledernes Hovedorganisation har udviklet i fællesskab, blev 36-årige Mads Madsen, som til daglig er Senior manager i konsulentvirksomheden Accenture.
Så godt som alle ledere under 40 år er i job, viser en opgørelse fra Ledernes Hovedorganisation.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbnede i dag Folketinget med en tale, hvor der blandt andet var stor fokus på, hvordan de aktuelle problemer med mangel på arbejdskraft bliver løst.
Når lederne på danske virksomheder skal pege på, hvilke ledelsesmæssige opgaver de tillægger størst betydning de kommende år, handler fem af de seks vigtigste om personale. Det viser undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer 2008, der netop er blevet offentliggjort.
Skal en virksomhed anno 2008 være attraktiv for nye, potentielle medarbejdere, kræver det social ansvarlighed. Det mener koncerndirektør Lise Kingo fra Novo Nordisk.
I dag torsdag den 2. oktober klokken 9 på Nationalmuseet blev Det Danske Ledelsesbarometer anno 2008 præsenteret. Undersøgelsen har siden år 2000 medvirket til at fremme den gode ledelse i Danmark gennem solid og relevante viden.
I dag starter tilmeldingen til Seniorpraksis Prisen 2008, hvor en særlig indsats for at forbedre seniormedarbejdernes vilkår på det danske arbejdsmarked bliver belønnet.
Den 28. november uddeler Ledernes Hovedorganisation i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Ældre Sagen og Børsen for tredje gang Seniorpraksis Prisen. Har din virksomhed gjort en særlig indsats for at få seniormedarbejderne til at blive længere på arbejdsmarkedet, kan du allerede nu indstille den til prisen.
Din indsats: Fem minutter - Dit udbytte: Et godt værktøj til din lønforhandling
Hver dag bliver 150.000 danskere hjemme fra arbejde på grund af sygdom. Men fem af de virksomheder, der alle fik topplaceringer i sidste års kåring af Danmarks bedste arbejdsplads, har fundet opskriften på, hvordan man får sygefraværet bragt ned.
Ledernes Hovedorganisation er godt tilfreds med, at der i dag er indgået en bred aftale, der skal føre til en nedbringelse af sygefraværet på de danske arbejdspladser.
For mange ledere i Danmark går arbejdsugen ikke kun fra mandag til fredag. Flere end fire ud af 10 ledere tager således weekenden i brug for at kunne nå at løse mængden af arbejdsopgaver. Det viser undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer 2008.
Der er en stigende tendens til, at virksomheders HR-ansvarlige har sæde i topledelsen. Det viser de foreløbige resultater af den såkaldte Cranet-undersøgelse, som er en spørgeskemaundersøgelse blandt HR-ansvarlige i private og offentlige virksomheder.
I tv-succesen X-Factor blev han kendt som manden, der uden filter delagtiggjorde seerne og de håbefulde sangere i sit syn på, hvad der er god og dårlig smag. Og når musikeren Thomas Blachman på konferencen Ledelsens Dag skal være med til at tage stilling til en række ledelsesdilemmaer, vil han givetvis være lige så hudløst ærlig.
Den 34-årige billedkunstner Peter Linde Busk er i dag blevet kåret som Årets Unge Kunstner af Ledernes Hovedorganisation.
Ledernes KompetenceCenter udbyder nu en ejerlederuddannelse, der klæder nye ejerledere på til rollen som selvstændig med det overordnede ansvar for en hel virksomhed. På skemaet står emner som strategi, virksomhedsjura og personaleledelse.
Over halvdelen af lederne på de danske arbejdspladser er utilfredse med deres løn og synes selv, at de burde have en større pose penge hver måned. Det viser nye tal fra undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer.
Efterårets stribe af sundhedskonferencer blev indledt i går på Hotel Scandic i København. Cirka 120 ledere fik en både tankevækkende og fornøjelig eftermiddag i selskab med både en minister, en kostvejleder og en master i skikkelse af entertaineren Master Fatman.
Mellemlederen lever og har det godt, men har fået helt anderledes udfordringer i det moderne viden- og servicesamfund end i det tidligere industrisamfund. Det er konklusionen i et usædvanligt spændende udredningsarbejde, som i de seneste to år er gennemført i regi af Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA).
Der er sket en eksplosiv vækst i antallet af virksomheder, som tilbyder de ansatte at tage færdige måltider aftensmad med hjem fra kantinen. Det skriver magasinet Lederne.
Der er sket en voldsom stigning i antallet af topledere over 60 år de seneste fem år. I 2002 var der ifølge Danmarks Statistik 4.621 topchefer i Danmark over 60, mens tallet nu er steget med 70 procent til 7.753.
Dagpengesystemet er forældet. Der er behov for et nyt system, hvor dækningen er højere og perioden kortere. Det fastslår formanden for Ledernes Hovedorganisation, Svend Askær.
En plejehjemsleder, en håndboldtræner, en HR-direktør, en CEO med vind i sejlene og en ung tidligere fitness-direktør. En af de fem bliver i næste måned kåret som Årets Leder af Ledernes Hovedorganisation.
Efter i en lang periode at være faldet måned for måned, er ledigheden for ledere i Danmark i august steget en anelse.
Knap 1600 ledere på alle niveauer har i løbet af det seneste år modtaget sparring om forskellige ledelses- eller karrieremæssige overvejelser. Det viser en opgørelse fra Ledernes Hovedorganisation over medlemmer, som siden åbningen for ét år siden har ringet eller er mødt op til LederSparring.
Den medhjælpende ægtefælle er en uddøende race. De seneste 10 år er antallet faldet med over 12.000, så der i dag kun er omkring 7200 medhjælpende ægtefæller tilbage. Det skriver magasinet Lederne.
Fremtidens ledere gør klogt i både at tage deres egne følelser alvorligt og forholde sig seriøst til de følelser, som er på spil i lederteams og i forholdet til medarbejderne.
Hver tredje virksomhed i Danmark bruger ledelsesredskabet Lean, og hver dag hopper flere virksomheder med på Lean-vognen. Nu er de første ledere netop blevet færdige med en ny lederuddannelse i den japanske virksomhedsfilosofi.
Så er det fjerde ledelsesbarometer på trapperne.
Hvem skal have den ærefulde titel som Årets Unge Kunstner 2008 og den medfølgende check på 50.000 kroner? Svaret på det spørgsmål bliver løftet tirsdag den 23. september på Karrierebar i København.
Musikeren, tv-værten og fortaleren for kosmisk kærlighed Master Fatman og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er blandt talerne, når Ledernes Hovedorganisation i efteråret indbyder til 17 konferencer.
Siden åbningen 1. september sidste år har næsten 1.600 medlemmer modtaget LederSparring fra vores hold af ledelsesrådgivere. Og succesen fortsætter fremover.
Lokalnyt er et nyhedsbrev til dig, som vil følge med i, hvad der sker i dit lokalområde. Med Lokalnyt holder vi dig orienteret om de mange spændende aktiviteter og tilbud, du som medlem af Lederne kan deltage i.
Sammen med de øvrige parter i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge- og Anlæg inviterer Ledernes Hovedorganisation ledere, sikkerhedskoordinatorer samt projekterende og rådgivere til et gratis seminar om de såkaldte BS-målinger. BS-målinger er en ny metode til sikkerhedsrundering og måling af sikkerhedsniveauet på store og små byggepladser.
På ranglisten over klodens økonomiske supermagter kommer Japan ind som nummer to, kun overgået af USA, og mange danske virksomheder har fået øjnene op for, at skandinaviske mærkevarer er i høj kurs blandt de købedygtige forbrugere i Solens Rige.
Den mindre erfarne leder får mulighed for at vende jobmæssige problemstillinger men sin mentor. Og den erfarne leder kan støtte den yngre leder og i tilgift få inspiration til at udvikle sit eget lederjob.
I løbet af efteråret sætter Ledernes lokalafdelinger fokus på sundhedsledelse, og hvad man som leder kan gøre for at forebygge stress, sygefravær og udbrændte medarbejdere.
Hovedparten af de offentlige institutioner kan ikke leve op til alle de krav, der stilles til dem i nye overenskomster og reformer. Men det må ikke få de offentlige ledere til at opgive ævred.
Tilbud om frisk frugt, mulighed for motion og sund kantinemad har vundet indpas på mange danske arbejdspladser. Men fokuseringen på sundhed stiller samtidig store krav til lederne.
Danskerne skal røre sig meget mere i arbejdstiden – og muligheden for motion bør sikres ved lov.
Hver dag bliver 150.000 danskere hjemme fra arbejde, fordi de er syge. Hvis sygefraværet skal nedbringes, kræver det en stor indsats fra ledere på alle niveauer, mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Når nye medarbejdere starter hos Microsoft Danmark, bliver det allerede på første arbejdsdag indskærpet, at de skal undgå at arbejde for meget. Budskabet leveres af administrerende direktør Jørgen Bardenfleth.
Siden rygeforbuddet trådte i kraft sidste sommer, har mange virksomheder tilbudt gratis rygestop-kurser til deres medarbejdere. Men kurser virker først optimalt, hvis ægtefællen er med på den.
Trods forventninger blandt økonomer om ændrede konjunkturer og stigende arbejdsløshed, fortsætter ledigheden blandt ledere i Danmark med at nærme sig nulpunktet.
Efter triumfen ved EM i januar er forventningerne til det danske herrehåndboldlandshold store, når De Olympiske Lege skydes i gang i denne uge i Beijing.
Mange ledere opfatter ledelse som et fag, hvor der er mulighed for at udvikle sig. Inden for de seneste to år har 20 procent af lederne deltaget på en formel lederuddannelse.
Så er det blevet tid til at anden udgave af Ledernes nye servicenyhedsbrev ”Nyt fra Lederne” sendes ud. Nyhedsbrevet gør det nemt for dig som medlem at holde dig orienteret om de mange tilbud, services og produkter, Lederne tilbyder. Hver måned udvælger vi en række nye emner, der er målrettet dine behov og udfordringer som leder.
Så er det slut med bare tæer i græsset og sene sommernætter – ferien er forbi og arbejdet kalder. Her får du tre gode råd til, hvordan du kommer helskindet tilbage.
Over halvdelen af Danmarks 1.linjeledere føler sig ikke værdsat og anerkendt, viser ny undersøgelse.
På jobsøgningskurset får du
Hvordan kan man som chef lytte sig til forskellige personalegruppers sprog? Og hvordan finder man en musikalsk ledelsesstil?
Juni stod i EM-fodboldens tegn, i denne måned har der været Tour de France og Superligaen i fodbold er genoptaget, og i august er der Olympiske Lege. Der har således været sport i tv i timevis hele sommeren – og det har uden tvivl glædet rigtig mange ledere.
Det er en myte, at kvindelige ledere har langt større fokus på at skabe sammenhæng mellem job og familieliv end mænd. Faktisk prioriterer de mandlige ledere i næsten lige så høj grad som kvinderne lederjob, hvor der er mulighed for at skabe en god balance mellem arbejds- og familielivet.
Danske ledere kan ikke få nok af elektronisk lir og gadgets. En undersøgelse viser, at ledere er helt vilde med elektronik, både når det gælder om at eje det selv, og når det kommer til at læse om det.
70 procent af de danske ledere ser det psykiske arbejdsmiljø som en af de største ledelsesudfordringer de kommende år, viser nye tal fra Det Danske Ledelsesbarometer, som er udarbejdet af Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen Århus Universitet.
Du kan godt blive topleder, selvom du ikke aktivt søger lederjobs. 60 procent af Danmarks topledere var naturtalenter uden direktørdrømme, da de blev prikket på skulderen og tilbudt deres første lederstilling.
Virksomhederne er for dårlige til at udvikle deres ledere. Næsten ni ud af ti ledere står for egen efteruddannelse og udvikling, viser en ny undersøgelse.
Hver fjerde leder holder ikke sin ferie. Specielt er kvinderne blevet dårligere til at komme væk fra skrivebordet.
Blot 0,6 procent af de danske ledere stod i juni måned uden job. Det viser de nyeste ledighedstal fra Ledernes Hovedorganisation.
Man skulle næsten tro, at ledere er født med benzin og ikke ledelse i blodet. Danske ledere er vilde med hestekræfter, krom og kubik viser en ny Index Danmark-undersøgelse, som Gallup har udarbejdet for Ledernes Hovedorganisation.
Hvis ikke virksomhederne indstiller sig på at få en mere familievenlig kultur, vil de have svært ved at tiltrække kvindeligt lederskab i fremtiden.
For at øge beskæftigelsen blandt seniorer har regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indført et særligt skattenedslag på op til 100.000 kr. for 64-årige i arbejde. Hensigten er at give den enkelte større økonomisk incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Så er det sidste udkald for dig og dine medarbejdere, hvis I skal nå toget til årets Roskilde Festival. Stiger I på, venter gevinsten; Leg og løssluppenhed kan bruges strategisk til at styrke kreativiteten og produktionen. Ikke mindst hos lederen selv.
Du og din virksomhed kan være med til at bestemme, hvem der har ydet Danmarks bedste arbejdsmiljøindsats i 2008.
At holde sig ajour med dagens nyheder er noget, mange ledere går op i. Det viser en ny undersøgelse, lavet af Gallup for Ledernes Hovedorganisation.
De fleste ledere har prøvet at stå ansigt til ansigt med ubehagelige eller svære dilemmaer. Ledernes KompetenceCenter inviterer nu til konferencer både i Vejle og København med CBS-professor Henrik Holt Larsen om etik, moral og menneskelige hensyn.
Surt på toppen
27.06.2008
Danske chefer er under pres og er de mest utilfredse i Skandinavien. Der er kort sagt surt på toppen, både når vi taler løn, arbejdsvilkår og trivsel, skriver Berlingske Tidende.
Surt på toppen
27.06.2008
Danske chefer er under pres og er de mest utilfredse i Skandinavien. Der er kort sagt surt på toppen, både når vi taler løn, arbejdsvilkår og trivsel, skriver Berlingske Tidende.
Den 23. juni 2008 trådte, der nye regler i kraft om begrænsning af retten til supplerende dagpenge.
Myten om, at kvinde er kvinde værst, er nu aflivet. For første gang dokumenterer en ny dansk undersøgelse, at kvindelige ledere hjælper hinanden til tops, skriver magasinet Lederne.
Lederne på de danske virksomheder ser optimistisk på konjunkturerne for 2. halvår af 2008. Men i forhold til en tilsvarende vurdering, som blev lavet for ét år siden, er optimismen dalet markant, både når det gælder forventninger til omsætning, overskud og beskæftigelse.
Når ledere holder ferie er det ikke iført business suit, men derimod med campinghabit. En undersøgelse, som Gallup har udarbejdet for Ledernes Hovedorganisation, viser, at ledere er ivrige campister.
Hvert år i juniudgaven af Magasinet Lederne bringer vi årets Top 10 over ledelseslitteratur. Gennem Lederne kan du købe bøgerne med 10 % rabat.
Sommerferien nærmer sig med stormskridt for de fleste danskere. Men alt for mange formår ikke at koble helt af fra arbejdet, selv om der står ferie i kalenderen, og det skyldes blandt andet e-mails.
Chancen for at blive belønnet med en kontant dusør, hvis man skaffer en ny kollega til virksomheden, er størst, når arbejdspladsen ligger på Sjælland. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Ledernes Hovedorganisation.
Drop ”Døden fra Lübeck”-looket, hvis du også i fremtiden vil kunne tiltrække medarbejdere. Sådan lyder rådet fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i et stort interview om fremtidens lederunivers i nye nummer af magasinet Lederne, som udkommer på fredag.
”7 gode vaner – personligt lederskab og livskraft” af Stephen R. Covey er den bog om ledelse, som det seneste år har ligget på flest natborde i Danmark.
Det skriver magasinet Lederne.
Den ledelsesmæssige indsats på arbejdspladserne spiller en væsentlig rolle, hvis flere danskere skal møde på arbejde om morgenen frem for at melde sig syge. Derfor er det glædeligt, at den handlingsplan for at nedbringe sygefraværet, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i dag har fremlagt, lægger op til at styrke grundlaget for den ledelsesmæssige indsats.
Antallet af ledere uden job fortsætter kursen mod nulpunktet. En ny opgørelse over ledighedsprocenten for Ledernes Hovedorganisation viser, at kun 0,6 procent af medlemmerne i maj stod uden for arbejdsmarkedet.
Log ind på www.pensionsinfo.dk og få uanset din alder et overblik over dine fremtidige pensionsforhold.
Arbejdsmarkedet er præget af rekordlav ledighed og store vanskeligheder med at rekruttere ny arbejdskraft. Og ifølge en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation føler kun tre ud af ti ledere sig fuldstændig klædt på til at rekruttere de rigtige medarbejdere.
Mere ledelsesrum og mindre bureaukrati er, hvad førende danske topledere i den offentlige sektor fordrer i en ny rapport.
Ledernes Hovedorganisation er enig i de overordnede linjer i det katalog med 21 strategiske forskningstemaer, som regeringen netop har fremlagt.
Selvom der hverken står Tomasson, Grønkjær eller Bendtner på ryggen af spillerne, når EM i fodbold på lørdag fløjtes i gang, vil mesterskaberne højst sandsynligt alligevel blive fulgt af en masse danske ledere.
Fire ud af 10 danske virksomheder, 42 procent, har udformet en seniorpolitik.
Det fremgår af en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.
A-kassen har nu udbetalt penge i mere end 80 pct. af de sager, hvor der er gjort krav om efterbetaling af efterløn.

Det Økonomiske Råd offentliggjorde i dag sin forårsrapport. En af de mere kontroversielle anbefalinger fra vismændene er en forkortelse af den nuværende fire-årige dagpengeperiode til to og et halvt år.
Ledernes A-kasse er nu i gang med at efterbetale efterløn til de medlemmer, der er berørt af sagen.
Ledere tager oftere sagen i egen hånd, når vandhanen drypper og malingen skaller derhjemme, end resten af befolkningen. Det viser den nye Index Danmark undersøgelse, som Gallup udarbejder for Ledernes Hovedorganisation.
Muligheden for nye udfordringer i arbejdslivet fordufter ikke, selv om man har passeret 55 år. Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.

Få inspiration og viden om god ledelse af medarbejdere med forskellig etnisk oprindelse – og bidrag med dine egne erfaringer.    

Er du bedre end din chef? Nu kan du snart dyste med dine venner og chefer i et nyt dilemmaspil på business.dk.
Har du flere års ledererfaring og lyst til at dele ud af denne erfaring? Eller er du en yngre, mindre erfaren eller kommende leder, der gerne vil udvikle dine lederkompetencer? Så kom og hør om Ledernes Mentorordning.
Ledigheden blandt ledere nærmer sig nulpunktet. Ledighedstallet for april er på 0,8 procent, og det er det laveste nogensinde blandt Ledernes Hovedorganisations medlemmer.
Ældre medarbejdere er de mest engagerede på arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse fra amerikanske Sirota Survey Intelligence, som har afdækket de erhvervsaktives holdning til arbejde, skriver Ældre Sagen Erhverv i et nyhedsbrev.
Kvinderne har i de første tre måneder af 2008 taget et effektivt hop ind på lederkontorerne på de danske virksomheder.
I en artikel i Jyllands-Posten, Erhverv & Økonomi, lørdag den 17. maj 2008, reklame for efterlønnen.
Vejen kan være lang fra ord til handling, når det handler om at gøre arbejdspladserne sundere. Men det er ikke viljen, lederne mangler, det er snarere værktøjerne.
En overraskende stor del af lederne på de danske virksomheder vil søge nyt job. Det viser undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer 2008 fra Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen i Århus.
Skal fremtiden omfavnes af fremtrædende kvinder på betydningsfulde poster i erhvervslivet, må Flinkeskolen brændes ned og tingene vendes på hovedet.
En uddannelse til sundhedsleder er i øjeblikket ved at blive skruet sammen på Syddansk Universitets afdeling i Slagelse.
Der er intet galt med ledere rent helbredsmæssigt, hvis de selv skal vurdere det. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.
Nu er der godt nyt til dem, der tror, at et lederjob er uforeneligt med et familieliv. Sammenlignet med befolkningen som helhed går betydeligt flere ledere til alters - og bliver i ægteskabet.
Dagene hvor en leder ”bare” hed salgschef eller direktør er for længst forbi. En ny opgørelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at der over en ti-årig periode er sket en fordobling i antallet af ledertitler.
Sygefravær er ikke længere en privatsag. Næsten tre ud af fem ledere har inden for de seneste tre år haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for højt sygefravær.
Det er nu muligt at bladre i magasinet Lederne direkte på din computerskærm. Via et par museklik kan du let og enkelt bladre, zoome og søge i samtlige af årets udgivelser af magasinet.
Hvert år kåres Danmarks bedste arbejdsplads. På tre konferencer arrangeret af Ledernes KompetenceCenter, vil der blive sat fokus på, hvordan man opnår den ærefulde titel og hvordan det lykkes at skabe en god balance mellem arbejds- og privatliv.
Morgenmaden bliver indtaget på samme tid og sted hver dag. Der bliver kørt ad den samme rute til og fra job. De fleste arbejdsopgaver bliver løst på samme måde igen og igen – og skal der ansættes en ny kollega, går jagten ind på én magen til den person, der lige er rejst.
Ledighedskurven for ledere fortsætter med at falde. I marts var kun 0,9 procent af medlemmerne af Ledernes Hovedorganisation uden job, og det er det laveste tal, der nogensinde er opgjort. For ét år siden var 1,5 procent af lederne arbejdsløse.
Trods det akutte behov for arbejdskraft, er arbejdsgiverne for dårlige til at tale med seniormedarbejderne om, at de er velkomne til at fortsætte joblivet, når de nærmer sig pensionsalderen.
Mange ledere vælger at tage en akademiuddannelse i ledelse som fjernundervisning. Det viser tal fra Netau – Netbaseret Akademiuddannelse – som er et samarbejde mellem flere end 20 erhvervsskoler.
Når flere og flere virksomheder investerer store ressourcer i sundhedsfremmende ordninger, er det blandt andet for at virke tiltrækkende på potentielle nye medarbejdere. Det fremgår af en ny, endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.
En af de største lederudfordringer for kokken og forfatteren Claus Meyer er at finde de rigtige personer, når han skal ansætte nye direktører og mellemledere til virksomhederne i Meyer-gruppen.
Sygefraværet stiger. Mange får stress. Og arbejdspresset vokser. Men ind imellem de mange problematiserende nyheder fra arbejdslivet i Danmark anno 2008 er der også solstrålehistorier.
En gruppe forskere har fulgt 14 danske virksomheder i kampen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Nu er resultaterne offentliggjort og kan tjene som inspiration til andre.
Strategiarbejde fylder mere og mere i ledernes jobliv. Men kun hver tredje leder føler sig ifølge en undersøgelse, udarbejdet af Ledernes Hovedorganisation, tilstrækkeligt godt klædt på til den del af strategiarbejdet, som de har ansvaret for.
Ingen har glæde af, at ældre ledige ledere bruger tid på at søge stillinger, hvor arbejdsgiveren på forhånd har besluttet at ansætte en yngre kandidat.
Ledere over alt i verden henter inspiration hos den indisk fødte ledelsesguru Deepak Chopra, som baserer sine budskaber på viden, der har eksisteret i mange gamle kulturer. Det nye er, at han sætter den gamle viden ind i en vestlig sammenhæng. Onsdag 9. april besøger han København.
Flere end 80 procent af lederne i Danmark bor i en villa eller en anden form for hus. Dermed er lederne mere vilde med villaer end resten af befolkningen, hvor det tilsvarende tal er to ud af tre, 66,4 procent.
Mange af vore medlemmer henvender sig om denne sag. Vi kan godt forstå, at vore medlemmer gerne vil have deres manglende efterløn udbetalt snarest muligt. Vi gør også alt, hvad vi kan for, at det skal gå så hurtigt som muligt.
Sundhedsfremmende ordninger har for alvor vundet indpas på virksomhederne i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation. Blandt andet er antallet af virksomheder, der tilbyder de ansatte rygestopkurser, tredoblet fra 2003 til 2008.
Der er mange ligheder mellem den form for kommunikation, der findes i kærlighedsforhold og den, der er herskende i forholdet mellem medarbejder og arbejdsplads.
Ledigheden er tæt på at være udryddet blandt danske ledere. Det fremgår af en ny opgørelse fra Ledernes Hovedorganisation, som viser, at kun 1,0 procent af medlemmerne i februar var ledige. For ét år siden stod 1,8 procent uden for arbejdsmarkedet.
Ledernes Hovedorganisation afholder igen i år en række lokale lederkonferencer i hele landet. Kom og hør, hvordan du kan sprænge din personlighed med det værktøj, som du har lige ved hånden - nemlig din personlighed.

Læs mere om konferencen i dit område ved at vælge en af konferencerne i højre side.
Gå syg på arbejde. Spis frokost alene. Ansæt din familie og dine venner. Tal ned til dine medarbejdere. Og arbejd 365 dage om året.
Flere og flere ledere videreuddanner og dygtiggør sig på de offentligt støttede lederuddannelser. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet.
Hvis man som virksomhed forholder sig passivt til overtrædelse af menneskerettigheder, kan man med rette kalde sig medskyldig. Det sagde professor Jonathan Black-Branch fra University of Buckingham, da han holdt foredrag om Corporate Social Responsibility.
Dygtige medarbejdere og ledere, som ikke har en anerkendt uddannelse, kan nu få egne eller medarbejdernes kompetencer vurderet og på den måde skyde genvej i uddannelsessystemet.
Hensynet til familien er en af de primære årsager til, at der er så få kvindelige topledere i Danmark. Det mener de kvindelige ledere selv, viser en stor undersøgelse, som Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen i Århus har udarbejdet.
Hvordan forener man en toppost i erhvervslivet med et rigt privatliv? Især hvis man ikke er iført sølvstænk i håret og habit, men lange lokker og nederdel?
Der er sket næsten en tredobling i antallet af nydanske ledere, som sætter sig på skolebænken for at blive endnu bedre til jobbet. Det fremgår af nye tal for antallet af deltagere på de grundlæggende AMU-lederuddannelser på landets erhvervsskoler.
På grund af den positive udvikling i antallet af ledige, og på grund af den store generelle efterspørgsel efter arbejdskraft, har regeringen øget sit fokus på, at så mange som muligt kommer i beskæftigelse så hurtigt som muligt.
Vi sidder det samme sted, når vi ser fjernsyn og vi spiser frokost med de samme kollegaer. Vores vaner gør os trygge og sikre, men bagsiden er at vi som ledere og medarbejdere bliver mindre innovative. Vi skal derfor bryde vores vaner, og sætte os nogle mål, mener foredragsholder Torben Wiese.
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance har indgået forlig om at justere reglerne om supplerende dagpenge. Det skal fortsat være muligt at modtage supplerende dagpenge. Men kun i en kortere periode.
Hvordan vælger ambitiøse karrierekvinder en livsledsager, som kan støtte både privat og i forhold til jobbet? Det spørgsmål bliver søgt besvaret på konferencen ”Karrierekvinder – det rigtige valg – den rigtige partner".
Der er nu indgået forlig på det meste af det offentlige område om den overordnede ramme og de vilkår, som gælder for alle offentlige ansatte. Der er tale om en ramme på 12,8 procent, som dog er udmøntet lidt forskelligt på statens, kommunernes og regionernes område.
Fremtidens ledere skal kunne begå sig i fremmede miljøer og have et bredt, internationalt tilsnit. Det fastslår rektoren på den internationale business-skole INSEAD Frank Brown.
Alt for mange ledere er for dårlige til at lytte til kroppens signaler. For at nå de arbejdsmæssige mål, presser lederne sig selv ved at skære i søvnen og spise usundt – men en dag siger kroppen fra.
Regeringen (Venstre og Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået aftale om opfølgningen på globaliseringsaftalen fra 2006.
Lettere adgang til Danmark for udenlandsk arbejdskraft, skatterabat til seniorer og en handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Det er blandt initiativerne i den nye jobplan, som regeringen torsdag forhandlede på plads med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Planen skal føre til, at udbuddet af arbejdskraft bliver øget med 7000-8000 personer de kommende år.
Hver tredje virksomhed i Danmark bruger ledelsesredskabet Lean, inspireret af den japanske bilfabrik Toyota, og hver dag hopper flere virksomheder med på Lean-vognen i et forsøg på blandt andet at opnå forbedret produktivitet og engagerede medarbejdere.
Moderne ledelse handler ikke om at beklæde en rolle og varetage en funktion, men i stigende grad om at bruge sin egen personlighed.
"Fra leder til leder" er et netværkstilbud, der er udviklet i samarbejde med Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI). Omdrejningspunktet er erfaringsudveksling mellem ledere med og uden erfaringer med ledelse af etnisk mangfoldige medarbejdergrupper. Erfaringsudvekslingen finder sted i netværksgrupper, der jævnligt afholder møder. Sidst i februar og i begyndelsen af marts afholdes der for første gang i år netværksmøder.
Når der opstår konflikter på arbejdspladsen mellem medarbejderne, er det i mange tilfælde lederen, der må træde til som mægler. Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.
Der er sket en markant stigning i antallet af kvindelige ledere i Danmark. Det fremgår af en ny medlemsstatistik fra Ledernes Hovedorganisation. Statistikken viser, at 31 procent – eller næsten hver tredje – af de ledere, der i 2007 har meldt sig ind i Ledernes Hovedorganisation, er kvinder.
HTH Køkkener var i dag en ud af tre virksomheder, der vandt Seniorpraksis Prisen. Sammen med DFI-Gruppen og serviceafdelingen på Hillerød Hospital fik de roser for deres indsats på seniorområdet. Ledernes Hovedorganisation var med til at uddele prisen.
Ledelsen af primadonnaer på de danske arbejdspladser er ofte misforstået og præget af myter. Det mener seniorforsker Helle Hedegaard Hein, der er ph.d. på Copenhagen Business School.
Når ledere i dag tager på kursus, bliver mobiltelefonen rødglødende i pauserne, aftenerne bliver brugt til at sende mails, og nætterne tilbringes under dynen. Det fastslår en række kursusarrangører og kursusledere i det seneste nummer af magasinet Lederne.
De danske ledere er meget opmærksomme på, hvilket tøj der bliver fisket ud af skabet om morgenen. I hvert fald viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, at lederne er yderst bevidste om deres påklædning, så tøjet kan understøtte kommunikationen fra leder til medarbejder.
Mange ledere finder det vanskeligt at håndtere kontroverser om rygning på arbejdspladsen. Det viser en undersøgelse foretaget for Ledernes Hovedorganisation.
Med hjælp fra Ledernes A-kasse er det lykkedes en ledig leder at slippe for et ”klip i dagpengekortet” som straf for, at han på dagen for sin mors begravelse meldte afbud til et møde i a-kassen.
En sjov bemærkning fra lederen til medarbejderen kan give arbejdsglæde og løfte stemningen på arbejdspladsen. Men humor er samtidig et redskab, som skal bruges med meget stor omtanke.
Lederne på de danske arbejdspladser har pligt til at lyve, hvis det er til alles bedste. Det fastslår professor Ole Thyssen fra Copenhagen Business School.
På baggrund af den økonomiske situation i Danmark er det fornuftigt, at der nu bliver trådt på bremsen i regeringens forslag til en ny finanslov. Det fastslår formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær i en kommentar til det finanslovsforslag, som finansminister Lars Løkke Rasmussen har fremlagt her til formiddag.
Ledere er i stigende omfang begyndt at gøre både egen og medarbejdernes sundhed til en del af ledelsesopgaven. Og ifølge en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation ser hele 94 procent af lederne sig selv som rollemodeller i forhold til sundhedsledelse på de danske virksomheder.
Startskuddet er nu lydt til Ledernes Jobbase, som er en ny jobportal på nettet målrettet ledere. Bag basen står Ledernes Hovedorganisation i samarbejde med DGMedia og Profiljob.
Lederen har både ret og pligt til at udøve ledelse. Men ledelse er en proces, der for at fungere optimalt kræver samarbejde mellem leder og medarbejder.
Det er ikke kun i eventyrerne, at de fleste helte er mænd. Også virksomhedernes storytelling er præget af beretninger om heltegerninger, udført af mænd, mens de kvindelige helte glimrer ved deres fravær.
Kun 1,0 procent af lederne i Danmark, svarende til 827 personer, stod i december 2007 uden job. Dermed ligger lederne noget under ledighedstallet for den samlede danske arbejdsstyrke, der blev offentliggjort i går, og som viser en ledighedsprocent på 2,7 eller i alt 74.900 fuldtidsstillinger.
Chancen for at vinde førstepræmien i Lotto er mindre end én ud af otte millioner. Ikke desto mindre viser tal fra TNS Gallups nye Index Danmark-undersøgelse, udarbejdet for Ledernes Hovedorganisation, at flere end hver fjerde leder i Danmark spiller Lotto mindst én gang om ugen.
Næsten alle danske virksomheder har klare regler for, hvor og hvornår medarbejderne må ryge. Men kun knap halvdelen af virksomhederne er klar til at gennemføre sanktioner, hvis medarbejerne bryder reglerne.
Tålmodighed er et nøgleord, når der skal ansættes en ny medarbejder. At hyre den forkerte medarbejder, fordi ansættelsen er sket på et forhastet eller for løst grundlag, kan vise sig som en endnu større tidsrøver, end hvis ledelsen i første omgang havde brugt den nødvendige tid.
Den daværende chef for statsminister Anders Fogh Rasmussens ministersekretariat Pui Ling Lau blev på kort tid verdensberømt i Danmark i forbindelse med dokumentarfilmen ”Fogh bag facaden”. I filmen, der blev vist på DR for fem år siden, giver statsministeren sin sekretariatschef en overhaling, da hun spørger om Fogh Rasmussens holdning til bordplanen for EU´s statschefer.
Fire ud af 10 ledere har oplevet, at en eller flere medarbejdere mobber en anden medarbejder over en længere periode. I 2005 var det tilsvarende tal fem ud af 10. Det fremgår af en ny undersøgelse om mobning, foretaget for Ledernes Hovedorganisation.
Som ledig skal du bekræfte din jobsøgning på jobnet.dk hver uge.
Som medlem af Lederne indberetter vi til Skat, hvad dine kontingentindbetalinger har været i 2007 - og hvad du eventuelt har modtaget af skattepligtige ydelser mv.
Folketingets Finansudvalg har den 13. december 2007 bevilget 400 millioner kroner, så de efterlønnere, der har fået deres feriepenge modregnet i efterlønnen, kan få deres penge tilbage.
Mange år på bagen er ikke ensbetydende med stor trang til at tilmelde sig lederkurser og uddannelser.
Flere og flere ledere melder sig til lederkurser og tager lederuddannelser. Men det er forholdsvis sjældent, at det er børn på 14 år, som sidder på skolebænken, når der udbydes lederkurser.
I 2002 havde 17,2 procent af de privatansatte ledere i Danmark en konkurrenceklausul i deres ansættelseskontrakt. Det tal er siden faldet jævnt, viser en ny opgørelse fra Lederne.
Vi har travlt med at bagtale hinanden på jobbet, viser en ny undersøgelse. Og det udgør et ledelsesproblem. Sladderen fører nemlig til opsigelser og rekrutteringsproblemer, hvis den får lov at fortsætte.
På grund af en fejl har enkelte af vores dagpenge- og efterlønsmodtagere ikke fået sendt en udbetalingsspecifikation sammen med udbetalingen af ydelse for december måned.
Meget tyder på, at vi herhjemme ikke får nær det ud af medarbejderne, vi kunne få, hvis vi behandlede dem ordentligt og gav dem ledelse i særklasse. Dårlig og middelmådig ledelse er skyld i ringe arbejdsmiljø, højt sygefravær og en undervurdering af lederens rolle.
Ledere skal lære at smide fløjlshandskerne og stille højere krav, når de går til lønforhandling.
Siden 2002 er antallet af privatansatte ledere, der har bonus med som en del af lønpakken, steget fra 29 til 38 procent. Det viser lønstatistikken Lederløn 2007 fra Ledernes Hovedorganisation.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne