Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Mange topledere har aldrig søgt et lederjob


21.07.2008

Du kan godt blive topleder, selvom du ikke aktivt søger lederjobs. 60 procent af Danmarks topledere var naturtalenter uden direktørdrømme, da de blev prikket på skulderen og tilbudt deres første lederstilling.


Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra Det Danske Ledelsesbarometer, som er udarbejdet af Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen Århus Universitet.

- Ledergerningen er sjældent noget, folk går målrettet efter. Det kommer nok mere som noget naturligt, fordi ambitiøse mennesker gerne vil være der, hvor tingene sker. De søger indflydelse, magt og ansvar og derfor tildeles de ledelsesansvar hen ad vejen, siger Helle Bruun Madsen, ledelsesrådgiver i Ledernes Hovedorganisation.

Undersøgelsen viser desuden, at topledernes karriere i lige så høj grad som mellemledernes og førstelinjeledernes har været præget af tilfældigheder og udefrakommende begivenheder. Således har 56 procent af nutidens topledere angivet tilfældigheder som udslagsgivende for deres karrieres udvikling.

- Det er vigtigt, at lederemnernes chefer er gode til at spotte talenterne og motivere dem til at gå ledelsesvejen. Talent skal i mange tilfælde opdages af en udefrakommende, før lederemnet selv får øjnene op for sit potentiale, siger Helle Bruun Madsen.

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Der er ikke valgt nogen komponent.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne